Michel Mayor

Michel Mayor
Personlig information
Født	Michel Gustave Édouard Mayor 12. januar 1942 (82 år) Lausanne, Schweiz
Nationalitet	Schweizsisk
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Université de Genève, Université de Lausanne
Medlem af	Académie des sciences, National Academy of Sciences (fra 2010), Accademia delle Scienze di Torino (fra 2021), American Academy of Arts and Sciences, Internationale Astronomiske Union
Beskæftigelse	Astronom, universitetsunderviser, forsker, fysiker, astrofysiker
Fagområde	Astrofysik
Arbejdsgiver	Université de Genève, Observatoriet i Genève (1984-2007, 1998-2004)
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Officer af Æreslegionen (2017), Ridder af Æreslegionen (2004), Victor Hambartsumyans-prisen (2010), doctorat honoris causa de l'université Grenoble-I (2014), doctorat honoris causa de l'observatoire de Paris (2008) med flere
Nobelpris	Fysik 2019
Eksterne henvisninger
Michel Mayors hjemmeside
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Michel Gustave Édouard Mayor født 12. januar 1942)^[1] er en schweizisk astrofysiker og professor emeritus på Université de Genève afdeling for astronomi.^[2] Han gik formelt på pension i 2007, men er fortsat aktiv som forsker på Geneveobservatoriet. Han modtog halvdelen af nobelprisen i fysik i 2019 sammen med Didier Queloz mens Jim Peebles fik den anden halvdel,^[3] i 2010 modtog han Victor Ambartsumian International Prize^[4] og i 2015 fik han Kyoto Prize.

Sammen med Didier Queloz opdagede han i 1995 51 Pegasi b, der var den første exoplanet, der kredser om en sollignende stjerne, 51 Pegasi,^[5] hvilket gav dem nobelprisen i fysik i 2019.^[6] I forbindelse med opdagelsen udtalte Mayor at mennesket aldrig vil emmigrere til denne type exoplaneter, da de er "alt, alt for langt væk.... [og det ville tage] hundrede millioner dage med vores nuværende teknologi".^[7]

Mayor har en kandidatgrad i fysik fra Université de Lausanne (1966) og en ph.d. i astronomi fra Geneveobservatoriet (1971). Han var forsker på Institute of Astronomy på University of Cambridge i 1971. Efterfølgende tilbragte han sabbatsemestre på European Southern Observatory (ESO) i det nordlige Chile og på Institute for Astronomy på University of Hawaii system.^[8]

Referencer

1. "Conference du 26 Septembre 2007" (fransk). Cercle des amities internationales, Geneve. september 2007. Arkiveret fra originalen 11. januar 2015. Hentet 9. oktober 2019.
2. "125076 Michelmayor (2001 UD6)". Minor Planet Center. Hentet 12. august 2019.
3. Chang, Kenneth; Specia, Megan (8. oktober 2019). "Nobel Prize in Physics Awarded for Cosmic Discoveries". The New York Times. Arkiveret fra originalen 8. oktober 2019. Hentet 8. oktober 2019.
4. "Viktor Ambartsumian International Prize". Vaprize.sci.am. 18. juli 2014. Arkiveret fra originalen 14. september 2016. Hentet 26. marts 2017.
5. Mayor, Michel; Queloz, Didier (november 1995). "A Jupiter-mass companion to a solar-type star". Nature. 378 (6555): 355-59. Bibcode:1995Natur.378..355M. doi:10.1038/378355a0.
6. "The Nobel Prize in Physics 2019". Nobel Media AB. Arkiveret fra originalen 10. oktober 2019. Hentet 8. oktober 2019.
7. Staff (9. oktober 2019). "Humans will not 'migrate' to other planets, Nobel winner says". Phys.org. Arkiveret fra originalen 10. oktober 2019. Hentet 9. oktober 2019.
8. "Michel Mayor". The Planetary Society. Arkiveret fra originalen 8. august 2019. Hentet 8. august 2019.

Eksterne henvisninger

• Michel Mayor's profile on University of Geneva website

Spire Denne naturvidenskabelige biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.