Starten af den nye kejsers regering omtales som Meiji-restaurationen, hvor kejserrollen efter lang tid som kransekagefigur igen blev central i det japanske samfund. Som et symbol på ændringerne flyttedes hovedstaden fra Kyoto til Edo (Tokyo).
Den første reform bestod af fem punkter:
Indførelsen af rådgivende forsamlinger
Inddragelse af alle klasser i statsanliggender
Frihed til social og erhvervsmæssig mobilitet
Udskiftning af "onde vaner" med "retfærdige naturlige love"
International afsøgning af viden med henblik på at styrke grundlaget for kejsermagten.
I starten var det svært at reformere århundreders indsnævret styre, men mod slutningen af det 19. århundrede fik forskellige politiske partier efterhånden mere magt og en større rolle i landets politik.
Som led i den øgede internationale orientering moderniserede Japan også sit militær, og efterhånden som landets styrke steg, søgte man at udnytte denne udadtil. Første forsøg gik ikke så godt med nederlag til Kina i 1. kinesisk-japanske krig (1894-1895), men et tiår senere viste Japan sig som en betydelig militærmagt ved at besejre Rusland i Den russisk-japanske krig (1904-1905).
