Mølby er en landsby i Sønderjylland med 259 indbyggere (2024)[1]. Mølby er beliggende tre kilometer vest for Sommersted, 10 kilometer nord for Vojens og 18 kilometer nordvest for Haderslev. Byen tilhører Haderslev Kommune og er beliggende i Region Syddanmark.
Den hører til Oksenvad Sogn.
Mølby er formentligt opstået som en lille stationsby, efter at det i 1880 blev besluttet at forløbet Æ Kleinbahn skulle rulles ud. Der skulle bygges en jernbane fra Haderslev til Skodborg. Derfor kom der også til at gå en togbane fra Sommersted over Mølledammen som ligger midt i Mølby, og videre ud mod Lerte (Nedre Lert)
Derfor skulle der også bygges en station i Mølby. Men da det blev besluttet at der skulle laves en station og jernbane i Mølby, skulle der alligevel gå lang tid før at det blev bygget[2]
Selvom Æ Kleinbahn havde besluttet at der skulle være en togstation og togbane ved Mølledammen i Mølby, gik der alligevel lidt over 20 år. Men endelig i 1905 blev der givet grønt lys til at bygge og Tovskov station, som den fremtidigt ville blive kaldt, blev indviet den 7. januar i 1905.[3] Tovskovstation var en forholdsvis lille station derfor blev alt billetsalg og godsinspektion foretaget på den lille kro Mølby Kro.[3] Samtidigt med dette blev der bygget et sidespor fra Tovskov station til Tovskov vandmølle sporet var 553 meter og gik i en sydvestelig bue mod møllen.[3]