Callø begyndte at spille for AGF, da han var U/11-spiller og fortsatte i klubbens ungdomsafdeling.
I foråret 2024 fik han sine første minutter på klubbens førstehold, mens han fortsat var U/19-spiller, og 4. maj samme år fik han startdebut i en superligakamp mod FC Nordsjælland, hvor han ifølge træner Uwe Rösler gjorde det godt.[1]
Han blev efter sæsonen kåret som årets U/19-spiller i klubben,[2] og senere på sommeren fik han sin første seniorkontrakt med klubben; kontrakten løber til 2028.[3]
Landshold
Callø blev udtaget til det danske U/18-landshold i foråret 2024 og har her spillet to kampe.[4]