Det Libertarianske Parti er det tredjestørste[5] og hurtigst voksende politiske parti i USA. Partiet er et libertariansk/klassisk liberalt parti, der bl.a. går ind for minimalt regulerede markeder, borgerlige frihedsrettigheder, legalisering af narko og anti-interventionisme (dvs. at de er imod militær og økonomisk indgriben i andre lande). Partiet har over 282.000 registrerede vælgere i delstater, hvor vælgere kan registrere et tilhørsforhold til et parti.[6]
Den første libertariansk kandidat, John Hospers, fik 1 valgmandsstemme i 1972 da Roger MacBride, en troløs republikansk valgmand fra Virginia stemte på den libertarianske kandidat i stedet for Richard Nixon. Hans stemme på Tonie Nathan som vicepræsident var den første stemme afgivet på en kvinde nogen sinde i Valgmandskollegiet i et amerikansk præsidentvalg.[7] MacBride blev selv den libertarianske præsidentkandidat i 1976. Det var sidste gang partiet fik en valgmandsstemme indtil 2016 hvor den troløse republikanske valgmand fra Texas Bill Greene stemte på Ron Paul i stedet for Donald Trump.[8]
Ved præsidentvalget i USA 2016 fik Gary Johnson og vicepræsidentkandidat Bill Weld en rekordstor andel af stemmerne på 3,29 % (4.489.233 stemmer) på landsplan[9] og 9,34 % i New Mexico hvor Johnson tidligere havde været guvernør. Ved valget i 2016 havde Johnson og videpræsidentkandidat Jim Gray fået 1.275.821 stemmer (1 %).[10]
Even more remarkably, the Libertarian party achieved this growth while consistently adhering to a new ideological creed—"libertarianism"—thus bringing to the American political scene for the first time in a century a party interested in principle rather than in merely gaining jobs and money at the public trough
I paid my lifetime membership, in 1987, with a gold coin, to make a point.