Digtet blev skrevet i 1936[1] i Ny-Hellesund på opfordring af den radikale politiker og journalist Trond Hegna, [2] der bad Grieg om at skrive et optimistisk, fremtidsrettet digt til de unge, som rejste til Spanien for at kæmpe imod fascismen sammen med de spanske kommunister. [3]
Det pacifistiske digt fremstod næsten som en uofficiel nationalsang i Norge efter Breiviks terrorangreb i 2011, hvor den ofte blev fremført ved gudstjenester, demonstrationer og ceremonier.[5] Idéhistoriker Gudmund Skjeldal [6] efterlyser en større bevidsthed om digtets ideologiske ramme, med tanke på Griegs udtalte støtte til Stalin: "Hvis vi skal være særlig agtpågivende overfor Hamsuns tekster, bør vi i hvert fall stille spørgsmål også ved Grieg." Skjeldal anfører videre, at Grieg i dele af sit forfatterskab "fremmaner et uforsonligt og forhærdet menneske som ideal, som det ikke er nemt at bekende sig til i vore dage".[7]