Kim Brink (født 19. november1958) er en dansk fodboldtræner, der tidligere har været træner, kommerciel leder og sportsdirektør i en række danske fodboldklubber. Kim Brink har både været træner og sportsdirektør i FC København og Odense Boldklub (Også her Adm. Direktør, OB). Som træner i FCK vandt Kim Brink pokalturneringen en gang. Kim Brink skabte som direktør i OB store resultater i både Superligaen, Europa League og Champions League. Han vandt 3 medaljer i sin direktørtid og 2 pokalturneringer. I dag er Kim Brink kommerciel direktør for energivirksomheden EWII.[1] Kim Brink driver sit eget firma, KB Management, der tilbyder diverse sportsydelser til fodboldklubber, som mangler kommerciel eller sportslig vejledning.
Kim Brink er uddannet Cand.Merc med speciale i international marketing. Endvidere har Kim Brink haft ophold på Swedish Business School under sin uddannelse.
Karriere
Da Kim Brink var cheftræner i Odense Boldklub, stod han stod bag en stor triumf, da den fynske klub sensationelt slog Real Madrid ud af UEFA Cuppen i 1994[2].
Seneste fodboldansættelse var i Hobro IK i 2014 - 2016
I oktober 2016 tog Kim Brink et skridt ud af fodboldverdenen, og blev ansat som kommerciel direktør i energivirksomheden EWII (tidligere Trefor) som i 2017 var hovedsponsor og lagde navn til OB stadion.
Kim Brink hjælper samtidig en række fodboldklubber i 1.division.
Kim Brink har siden 2013 drevet sit eget firma, KB Management, som lige nu tilbyder sportsydelser for diverse klubber i 1. division som Fremad Amager og Roskilde.
Kim Brink er gift med Rikke Brink og de har tre sønner på 16, 18 og 21 år.