Hertug Joachim Ernst af Anhalt (11. januar 1901 – 18. februar 1947) var den sidste hertug af det tyske hertugdømme Anhalt fra september 1918 til sin abdikation ved Novemberrevolutionen i 1918.[1]
Prins Joachim Ernst af Anhalt blev født den 11. januar 1901 i Dessau, hovedstaden i Hertugdømmet Anhalt, som det fjerde barn og ældste overlevende søn af den daværende Prins Eduard af Anhalt i hans ægteskab med Prinsesse Louise Charlotte af Sachsen-Altenburg. Hans far var den tredje søn af Hertug Frederik 1. af Anhalt, der herskede over det lille hertugdømme Anhalt i det centrale Tyskland. Hans far blev hertug af Anhalt i 1918, samme år som han døde, da begge hans to storebrødre døde uden mandlige arvinger.
Prins Joachim Ernst voksede op i Dessau. Han havde fem søskende, men hans to ældste søskende, Prinsesse Frederikke og Prins Leopold, døde som små. Han var lillebror til prinsesse Marie Auguste af Anhalt.
Joachim Ernst efterfulgte sin far som hertug af Anhalt ved dennes død den 13. september 1918. På grund af hans unge alder, blev hans farbror prins Aribert af Anhalt udnævnt til regent på hans vegne.[1] Joachim Ernsts korte regeringstid ophørte allerede den 12. november 1918, hvor prins Aribert abdicerede på hans vegne, da monarkierne blev afskaffet i Tyskland ved Novemberrevolutionen i 1918 umiddelbart før afslutningen af 1. verdenskrig. Hertugdømmet blev herefter republik under navnet Fristaten Anhalt.
Joachim Ernst døde den 18. februar 1947 i Buchenwald koncentrationslejr efter Anden Verdenskrig som fange af Sovjetunionen, hvor den blev kaldt NKVD speciallejr nr. 2.
Efter Joachim Ernsts død blev positionen som familieoverhovede for fyrstehuset Anhalt omstridt mellem hans ældste søn, Prins Friedrich, og bror Prins Eugen.[2][3]
Joachim Ernst giftede sig første gang den 3. marts 1927 på Ballenstedt Slot med Elisabeth Strickroth (3. september 1903 – 5. januar 1971), datter af en operasanger. Hun fik tildelt titlen Grevinde af Askanien. Parret blev skilt i 1929.[4]
Joachim Ernst giftede sig anden gang den 15. oktober 1929 med Edda-Charlotte von Stephani-Marwitz (20. august 1905 – 22. februar 1986), der som voksen blev adopteret af Bertha von Stephani, efter sigende mod en betaling på 10.000 mark, med det formål at forbedre hendes sociale status.[5] I ægteskabet blev der født fem børn:[4]