Haplorhini, også kaldet Haplorrhini, er den ene af to underordner inden for primaterne. Underordnen opdeles i de to grupper spøgelsesaber og aber (Simiiformes
| Haplorhini | |
|---|---|
Dødningehovedabe (Saimiri sciureus) | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| Række | Chordata (Chordater) |
| Klasse | Mammalia (Pattedyr) |
| Orden | Primates (Primater) |
| Underorden | Haplorhini |
| Infraordener | |
| |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Haplorhini, også kaldet Haplorrhini, er den ene af to underordner inden for primaterne. Underordnen opdeles i de to grupper spøgelsesaber og aber (Simiiformes).
Det taksonomiske navn Haplorhini kommer af det oldgræske haploûs (ἁπλούς, "enkel, simpel") og rhinos (ῥινός, "næse"). Det sigter til manglen på rhinarium, et vådt og nøgent område omkring næseborene, hvilket findes hos mange pattedyr, inklusiv hos den anden underorden af primater Strepsirrhini (halvaber).[1]
Arterne i underordnen Haplorhini har en række fællestræk, der adskiller dem fra halvaberne (Strepsirrhini), fra hvilke de udspaltede sig for cirka 63 millioner år siden. Arterne i Haplorhini har alle mistet evnen til at producere C-vitamin, mens halvaberne som de fleste andre pattedyr har bibeholdt evnen til selv at danne C-vitamin.[2] Overlæben hos arterne i Haplorhini har erstattet halvabernes rhinarium og er ikke direkte forbundet med næsen eller gummen, hvilket gør en stor mængde forskellige ansigtsudtryk mulige. Størrelsen af hjernen er større i forhold til kroppen end hos halvaberne, og den vigtigste sans er synssansen. De fleste arter er dagaktive, undtagelsen er spøgelsesaber og nataber.
En oversigt over familierne for de nulevende arter og deres placering i ordenen primater:[3][4]
{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: editors list (link)
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.