Pitheciidae er en af fem familier af vestaber. Den omfatter springaber, sakiaber og uakarier. De fleste arter findes i Brasiliens amazonområde, nogle findes do
| Pitheciidae | |
|---|---|
Hvidhovedet saki (Pithecia pithecia) | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| Række | Chordata (Chordater) |
| Klasse | Mammalia (Pattedyr) |
| Orden | Primates (Primater) |
| Underorden | Haplorrhini Aber og spøgelsesaber |
| Infraorden | Simiiformes Egentlige aber |
| Parvorden | Platyrrhini Vestaber |
| Familie | Pitheciidae Mivart, 1865 |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Pitheciidae er en af fem familier af vestaber. Den omfatter springaber, sakiaber og uakarier. De fleste arter findes i Brasiliens amazonområde, nogle findes dog også nordpå i Colombia eller sydpå i Bolivia.
Arterne i familien er mellemstore aber, hvis kropslængde varierer fra 23 centimeter hos de mindre springaber til cirka 47 centimeter hos uakarier. De har middellang eller lang pels i mange farver, ofte med kontrasterende områder, især i ansigtet.
Det er dagaktive og trælevende dyr, der lever i tropiske skoveilige fraavtliggende sumpe til bjergskråninger. De er hovedsageligt planteædende, idet de især æder frugter og frø, selvom nogle arter også tager insekter i beskeden mængde. Sakiaber og uakarier har diastema (et mellemrum) mellem hjørne- og forkindtænder, mens springaber, der har usædvanligt små hjørnetænder sammenlignet med andre vestaber, mangler dette.[1] Alle arter har tandformlen: 2.1.3.32.1.3.3, altså i alt 36 tænder.
Hunnen føder en enkelt unge efter en drægtighedsperiode på mellem fire og seks måneder, alt afhængig af arten. Uakarier og skæggede sakiaber (slægten Chiropotes) er polygame og lever i grupper på 8-30 individer. Hver gruppe har flere hanner, der etablerer et dominanshierarki omkring sig. Springaber og sakiaber i slægten Pithecia er derimod monogame og lever i meget mindre familiegrupper.[1]
Der anerkendes i øjeblikket 54 nulevende arter i familien Pitheciidae, der deles i to underfamilier og fire slægter.[2][3]
*Nyligt beskrevne arter.[3]
{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.