For A Better Day er en single af den svenske DJ Avicii, med vokaler fra den amerikanske sanger Alex Ebert. Sangen blev udgivet den 28. august 2015, som den anden single fra albummet Stories, der blev udgivet den 2. oktober 2015. For A Better Day er skrevet af Tim Bergling (Avicii) og Alex Ebert. Sammen med sangen, blev en musikvideo om menneskehandel udgivet.[1] Musikvideoen var instrueret af Bergling selv.[2] Bergling har selv udtalt, at sangen var en af hans favoritter fra albummet, sammen med sangen "Ten More Days".[3]
I forbindelse med navneændringen af Globen til Avicii Arena, blev en ny version af For A Better Day udgivet. Sangen blev sunget af svenske Ella Triello, og den blev spillet af det svenske Royale Filharmoniske Orkester. Sangen bliver nu brugt som temasang til den årlige "Together For A Better Day", der sætter fokus på unges mentale helbred.[4]