Der var ni folketingsvalgkredse i København fra 1849 til 1895 og 13 folketingsvalgkredse fra 1895 til 1918. Hver valgkreds valgte ét medlem af Folketinget. Man tilstræbte ved oprettelsen af valgkredse i 1849 at der skulle være omtrent lige mange indbyggere i hver valgkreds. Junigrundloven, som indførte demokrati i Danmark i 1849, sagde at der skulle vælges omtrent ét folketingsmedlem for hver 14000 indbyggere.[a] Den første valglov (Lov angaaende Valgene til Rigsdagen af 16de Juni 1949) havde en liste med Danmarks inddeling i 100 valgkredse, hvor der for hver valgkreds blev angivet indbyggertallet.[2]
Valgkredse fra 1849 til 1895
Kort over København fra 1871 med de 9 valgkredse fra 1849 til 1895
I 1800-tallet var København inddelt i 14 kvarterer,[3] og kvarterne brugtes ved inddelingen af København i valgkredse i 1849. Valgkredsene var:[2]
1. Valgkreds: Vester Kvarter, Udenbys Vester Kvarter og Snarens Kvarter, med undtagelse af matrikel nr. 1 til nr. 37 inklusive. (13.600 beboere).
2. Valgkreds: Snarens Kvarter fra matrikel nr. 1 til 37 inklusive, Strand Kvarter, Øster Kvarter, samt af Købmager Kvarter matrikel nr. 49 til 78 inklusive og Frimands Kvarter matrikel nr. 1 til 25 inklusive. (13.316 beboere).
3. Valgkreds: Nørre Kvarter og Klædebo Kvarter. (14.351 beboere).
4. Valgkreds: Købmager Kvarter med undtagelse af matrikel nr. 49 til 78 inklusive og Frimands Kvarter med undtagelse af matrikel nr. 1 til 25 inklusive. (13.822 beboere).
5. Valgkreds: Rosenborg Kvarter og Udenbys Klædebo Kvarter. (13.631 beboere).
6. Valgkreds: St. Anna Øster Kvarter og St. Anna Vester Kvarter matrikel nr. 31 til 72 inklusive. (13.583 beboere).
7. Valgkreds: St. Anna Vester Kvarter fra matrikel nr. 1 til 408 med undtagelse af matrikel nr. 31—72 inklusive. (14.202 beboere).
8. Valgkreds: Resten af St. Anna Vester Kvarter og Nyboder. (15.571 beboere).
Kort over København fra 1895 med de 13 valgkredse fra 1895 til 1918
Befolkningsudviklingen i Danmark med vandring fra land til by medførte at der efterhånden blev stor forskel på valgkredsenes størrelse. I 1860 havde København 9,6 % af Danmarks befolkning og 8,8 % af folketingsmedlemmerne, og forskellen mellem andelen af befolkningen og andelen af folketingsmedlemmer var stadig stigende.[4] I 1890 var Københavns 5. valgkreds Danmarks største med 142.000 indbyggere, mens de fleste valgkredse i Danmark havde mellem 14.000 og 20.000 indbyggere.[4] Efter adskillige forslag som ikke opnåede flertal i 1870'erne, 1880'erne og starten af 1890'erne, blev der gennemført en ændring i 1894 som forøgede antal af valgkredse i de største byer med virkning fra 1895. I København blev de hidtidige 9 valgkredse omdannet til 13 nye valgkredse. Desuden blev Frederiksbergkredsen (Københavns Amts 1. Valgkreds) opdelt i 3 nye kredse, så der kom tilsammen 6 flere kredse i Hovedstaden.[4][5][6]
I den nye inddeling fulgte man ikke som ellers kommunegrænsen. For at gøre det lettere for vælgerne at komme til valgstedet[7] kom den nyoprettede Sundbyerne Kommune[b] med i Københavns 9. Valgkreds sammen med Christianshavn i Københavns Kommune, mens den vestligste del af Vesterbro (omtrent den del af Københavns Kommune som lå vest for Enghavevej) kom med i den nyoprettede Valbykreds (Københavns Amts 3. Valgkreds). Igen blev de københavnske valgkredse udformede så de havde omtrent lige mange indbyggere, nu omkring 24.000-25.000.[7]
Denne gang var valgkredsene defineret ud fra fysiske ting som gader, kanaler og andet. Kredsene fra 1895 til 1918 var:[9]
Folketingsmedlemmer valgt i Københavns 10. Valgkreds
1895-1918
Jens Jensen 9. april 1895 — 16. juni 1903 (I, s. 243-244)
P. Knudsen 16. juni 1903 — 30. november 1909 (nedlagde mandatet) (I, s. 296)
Gustav Bang 4. januar 1910 — 31. januar 1915 (suppleringsvalg, døde i embedet (I, s. 23-24)
Vilhelm Rasmussen 9. marts 1915 — 22. april 1918 (suppleringsvalg) (II, s. 153-154)
Folketingsmedlemmer valgt i Københavns 11. Valgkreds
1895-1918
Sigvald Olsen 9. april 1895 — 22. april 1918 (II, s. 107)
Folketingsmedlemmer valgt i Københavns 12. Valgkreds
1895-1918
Emil Wiinblad 9. april 1895 — 22. april 1918 (II, s. 267)
Folketingsmedlemmer valgt i Københavns 13. Valgkreds
1895-1918
A.C. Meyer 9. april 1895 — 22. april 1918 (II, s. 47-48)
Noter
^Citat fra Junigrundloven: "§ 37. Antallet af Folkethingets Medlemmer skal omtrent være efter Forholdet af 1 til 14000 Indvaanere. Valgene foregaae i Valgkredse, hvis Omfang bestemmes ved Valgloven. Enhver Valgkreds vælger Een blandt dem, der have stillet sig til Valg."[1]
^ abcDanmarks Statistik: Folketingsvalgene 9. April 1895 og 5. April 1898 med Supplerings- og Omvalg 1892—1897 i Statistiske Meddelelser 4. Række 3. Bind 4. Hæfte, Statens statistiske Bureau, København 1898, side IV
^Danmarks Statistik: Rigsdagvalgene April—Maj 1918 med Suppleringsvalg i Tiden 1915—18 i Statistiske Meddelelser 4. Række 57. Bind 1. Hæfte, Det Statistiske Departement, København 1918, side 9
^Karl-Erik Frandsen, red. (1984), Atlas over Danmarks administrative inddeling efter 1660, vol. II: Tekstbind, Dansk historisk Fællesforening, s. 146
^Danmarks Statistik: Rigsdagvalgene den 7. Maj 1915 med Suppleringsvalg i Tiden 1913—15 i Statistiske Meddelelser 4. Række 48. Bind 1. Hæfte, Det Statistiske Departement, København 1915, side 12-13
^Danmarks Statistik: Rigsdagvalgene April—Maj 1918 med Suppleringsvalg i Tiden 1915—18 i Statistiske Meddelelser 4. Række 57. Bind 1. Hæfte, Det Statistiske Departement, København 1918, side 12
