Folketingsvalget 2019 på Færøerne var en del af folketingsvalget 2019. Ved valget valgtes på Færøerne 2 af de 179 medlemmer i det danske Folketing.[1] Valget blev afholdt den 5. juni 2019.[2]
Valget blev ledet af en valgbestyrelse på 13 medlemmer som er udpeget af Landsstyret.[3] Rigsombudsmanden på Færøerne fastsætter valgdatoen,[4] træffer afgørelser i sager om optagelse på valglisten, indberetter valgresultatet og varetager forskellige andre opgaver i forbindelse med valget.[3]
Man kunne stemme til Folketingsvalget hvis man havde dansk indfødsret, var fyldt 18 år og boede i det danske rige, medmindre man var umyndiggjort.[4] Vælgere som boede på Færøerne, skulle stemme ved valget på Færøerne.[5]
Vælgere som tidligere havde boet på Færøerne, men som ved valget boede midlertidigt uden for det danske rige, kunne også stemme ved folketingsvalget på Færøerne i nogle tilfælde. Rigsombudsmanden træffer afgørelse om betingelserne for stemmeret på Færøerne er opfyldt. Personer fra Færøerne som midlertidigt boede i Danmark eller Grønland, skulle stemme ved Folketingsvalget i Danmark henholdsvis Grønland.[4][6]
Til folketingsvalget på Færøerne kunne opstille kandidater for partier som blev repræsenteret i det færøske parlament, Lagtinget, ved det sidst afholdte lagtingsvalg, og som fortsat var repræsenteret i Lagtinget ved folketingsvalgets udskrivelse, samt kandidater uden for partierne. Partierne i Landstinget skulle godkende kandidater som stillede op for partiet. Kandidater uden partierne skulle have 150-200 stillere.[7]
Kandidater til Folketingsvalget 2019 skulle anmeldes senest 25. maj 2019 kl. 18.00.[2]
Ved det foregående valg til Lagtinget 2015 blev der indvalgt 7 partier,[8] som derfor var opstillingsberettigede til folketingsvalget 2019. Det var:
Miðflokkurin stillede ikke op til folketingstingsvalget. De øvrige seks partier i Lagtinget stillede op,[9][10] og der var ingen kandidater uden for partierne.[10]
Folketingsvalget på Færøerne opgøres efter d'Hondts metode: Stemmetallene for hvert parti og hver kandidat uden for partierne deles med 1 og 2, og de to største kvotienter giver valg til partiet eller kandidaten.[11] Det vil i praksis sige at det største parti får begge mandater hvis det har fået mere end dobbelt så mange stemmer som det næststørste parti; ellers får de to største partier et mandat hver.[kilde mangler]
Færøernes første mandat gik til Edmund Joensen fra det borgerlige parti Sambandsflokkurin. Partiet fik 28,3 % af stemmerne,[14] og Edmund fik 1.885 personlige stemmer.[15] Det andet mandat var genvalg til Sjúrður Skaale fra det socialdemokratiske Javnaðarflokkurin. Partiet fik 25,5 % af stemmerne,[14] og Sjúrdur fik med 3.331 stemmer valgets højeste personlige stemmetal.[15]
Det konservative Fólkaflokkurin fik på tredjepladsen 23,8 % af stemmerne, mens uafhængighedspartiet Tjódveldi kun fik 18,6 % og derved mister det mandat som Magni Arge havde før valget.[14]
Stemmeprocenten var 70,3 % hvilket var en stigning fra 65,6 fra folketingsvalget i 2015.[14]
Miðflokkurin stillar ikki upp til hetta fólkatingsvalið, men tað gera allir hinir flokkarnir, sum eru í løgtinginum í løtuni. Sostatt er talan um seks flokkar, sum stilla upp til fólkatingsvalið.
{{cite news}}