Everglades National Park Både i Everglades.
Ligger i USA Område Florida Nærmeste by Florida City Areal 6.104 km² Årligt besøgstal 954.022 (i 2006) Everglades National Parks beliggenhed
Everglades National Park er en nationalpark og et verdensarvområde i delstaten Florida , USA . Parken forvaltes af den føderale National Park Service . Parken blev etableret 6. december 1947 , og er på 6.104 km². De vigtigste naturattraktioner i nationalparken er den sydlige del af vådområdet Everglades i den amerikanske delstat Florida . Nationalparken dækker ca. 20% af det oprindelige vådområde. Hele Everglades er i dag på 20.000 km².
Udsigtssted i Everglades
Everglades er den største subtropiske vildmark i USA. Mangroveøkosystemet og flodmundingen er hjemsted for 36 beskyttede arter, herunder floridapanter , spidskrokodille og vestindisk manat . Nogle områder er blevet udtørret og udviklet; genetableringsprojekter har til formål at genetablere økologien.
Kort over nationalparken
Everglades kom på UNESCOs liste over verdensarvsteder 24. oktober 1979 . Området har mange sjældne planter og dyr. Området er specielt kendt for sine alligatorer .
Everglades har også siden 1987 været Ramsarområde .
Se også
Eksterne kilder/henvisninger
25°19′N 80°56′V / 25.32°N 80.93°V / 25.32; -80.93 (Everglades )