Von der Leyen-kommissionen (EPP) [[EPP–S&D–RE]]
Europa-Parlamentsvalget 2024 fandt sted i den Europæiske Union fra d. 6.-9. juni 2024 i henhold til Lissabontraktaten.[1][2] Der blev valgt 720 medlemmer til Europa-Parlamentet for mandatperioden 2024-2029, det er 15 mere end de 705 medlemmer der sad i parlamentet, men 31 mindre end der var i parlamentet før brexit. Danmark vil få ét medlem mere til i alt 15. Dette bliver det første Europa-Parlamentsvalg efter Storbritannien trådte ud af den Europæiske Union.
Foruden at afgøre den fremtidige sammensætning af Europa-Parlamentet i de efterfølgende 5 år, vil de valgte ved afstemning i parlamentet skulle godkende Europa-Kommissionsformand og alle kommissærerne i EU 2024-2029-kommissionen enkeltvis.
Hvert medlemsland bestemmer selv på hvilken eller hvilke dage valget skal gennemføres. I de fleste medlemsstater finder valget sted om søndagen d. 9. juni. De endelige datoer er dog endnu ikke offentliggjort.
Ifølge artikel 223 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde specificerer Det Europæiske Råd ensartede bestemmelser for valg til Europa-Parlamentet. Forholdstalsvalg er fastlagt som valgsystem, men den præcise struktur er op til medlemslandene selv. Det er sandsynligt, at der ved det 10. valg til Europa-Parlamentet ligesom ved de tidligere valg vil blive anvendt forskellige regler om spærregrænsen i de enkelte land, f.eks. er der ingen spærregrænse i Danmark mens der i Østrig er en spærregrænse på 4 %.
Antallet af MEP'er, der skal vælges pr. medlemsland og eventuelt via de lister, der måtte stille op i hele EU, bestemmes af Det Europæiske Råd efter initiativ af Europa-Parlamentet. Princippet om degressiv proportionalitet gælder, hvorefter større lande generelt har flere parlamentsmedlemmer end mindre, men mindre lande har flere parlamentsmedlemmer pr. indbygger end større. I henhold til EU-traktatens artikel 14, stk. 2, skal der i hvert land vælges mellem 6 (mindste lande - Malta, Cypern, Luxembourg) og 96 MEP'er (største land - Tyskland)
{{cite web}}