Dōjō kun (道場訓) er en betegnelse i japansk kampsport, der ordret betyder "træningshallens regler"[1][2][3][4]. Det dækk…

Dōjō kun (道場訓) er en betegnelse i japansk kampsport, der ordret betyder "træningshallens regler"[1][2][3][4]. Det dækker over et sæt principper eller leveregler, som typisk er ophængt ved indgangen til et dōjō eller ved shomen (salens forende, gerne med en statue eller et symbol.). De beskriver, hvilken adfærd der forventes, og hvad der ikke accepteres. I nogle stilarter bliver reglerne læst op ved afslutningen af træningen[5].
I moderne japanske kampsportsgrene som karate og judo – samt i aikidō, der også regnes for en del af gendai budō – er dōjō kun som regel skrevet med kanji og hængt op på væggen. De fleste af de versioner, der bruges i dag, stammer fra tiden efter Anden Verdenskrig. Gichin Funakoshi, grundlæggeren af Shotokan karate, omtaler dem eksempelvis ikke i sin selvbiografi[6].
I karate forbindes dōjō kun ofte med indholdet af niju kun – de tyve principper, som Funakoshi formulerede[6]. Han var i høj grad inspireret af den kinesiske filosofi konfucianismen, der lægger vægt på ritualer som et middel til både at bevare kulturarven og give den ny betydning. I konfuciansk tankegang fungerer ritualer som symboler på hierarki og orden og som redskaber til selvdisciplin og selvbeherskelse, hvor man udfører bestemte handlinger på en præcis måde. På den baggrund ses leveregler som dōjō kun som et middel til at sikre struktur og velfungerende rammer i samfund, stat, familie og skole[6].
Shotokan Karates dōjō kun tilskrives som regel Gichin Funakoshi, men nogle mener, at den oprindeligt blev formuleret af Kanga Sakukawa, en karateudøver fra Okinawa i det 18. århundrede. Dōjō kun består af fem grundlæggende principper, som i de fleste stilarter reciteres efter hver træning. Formålet er at sætte træningen ind i en etisk og moralsk ramme.[6]
De fem regler er:[7]
Ordet Hitotsu (一つ) betyder "én" eller "først" og bruges foran hver regel for at understrege, at de alle er lige vigtige. Koto (こと), der afslutter hver regel, betyder "ting" og fungerer som en afsluttende markør. No angiver ejeforhold og svarer til engelsk ’s, fx doryoku no seishin = "indsatsens ånd". Wo (eller wa) markerer, at det foregående ord er genstanden for handlingen, fx X wo Y = "med hensyn til X, Y". Ordet imashimuru er gammeldags, men indeholder tegnet 戒, der betyder "formaning", og oversættes oftest med "afholde sig fra".
Der findes mange forskellige oversættelser og fortolkninger af dōjō kun. De adskiller sig både i ordvalg og i, hvor meget vægt der lægges på det filosofiske indhold, betydningen og formålet.
Blandt engelsktalende karateudøvere er én version blevet den mest udbredte uden for Japan. Den gengives typisk som:
En kortere oversættelse bruges af ISKF, IKA og JKA:
I nogle klubber bruges en endnu kortere form, som eleverne ofte gentager sidst i træningen:

Dōjō kun bruges også i andre kampsportsstilarter, hvor principperne tilpasses den enkelte stils grundidéer.
Shotokan dōjō kun stammer fra Gichin Funakoshis Tyve vejledende principper for Shotokan (nijū kun).[8] Mange betragter den som en kondenseret udgave af Funakoshis 20 principper.
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.