* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 6. november 2021.
† Kampe (mål).
Andrés Iniesta Luján (spansk udtale: [anˈdɾes iˈnjesta luˈxan], født 11. maj 1984) er en spanskfodboldspiller, der spiller som central midtbanespiller for den japanske klub Vissel Kobe. Inden Iniesta skiftede til Vissel Kobe, spillede han 16 sæsoner for FC Barcelona, hvor han var anfører i tre af sæsonerne.
Karriere
FC Barcelona
Iniesta kom til FC Barcelona som 12-årig efter talentspejdere havde spottet ham til Brunette Tournament som spiller for Albacete.
Iniesta kom gennem La Masia, Barcelonas fodboldskole. Han fik sin førsteholdsdebut i 2002, som 18-årig. Han begyndte at spille regelmæssigt i løbet af 2004-05 sæsonen, og er forblevet på holdet lige siden. I december 2013 forlængede han og klubben hans kontrakt frem til 2018.[1]Han var en integreret del af FC Barcelona-holdet i 2009, den eneste gang en klub har opnået seks titler i én sæson.
Landsholdskarriere
Iniesta spillede for Spanien på U/16-, U/19- og U/21-niveau, før han fik sin internationale debut i 2006. Han blev udtaget til VM i fodbold 2006. Han hjalp Spanien med at kvalificere sig til UEFA Euro 2008, og spillede en vigtig rolle for holdet, da de vandt turneringen,[2] og blev udtaget til turneringens hold af UEFA. Iniesta blev udtaget til VM i fodbold 2010 og var en central del af det spanske hold der vandt turneringen; han scorede det vindende mål i finalen mod Holland, og blev udnævnt som kampens spiller, og han blev ligeledes udtaget til turneringens hold.[3]