Satellitbillede af Danmark med amterneAmtsinddeling 1794-1970
Amt var i Danmark tidligere betegnelsen for overøvrighedskredsene eller den øverste verdslige inddeling af Landet. Mens udtrykket allerede i middelalderen var i brug i Hertugdømmerne, blev det først 1662 indført i kongeriget, idet det dette år ved kongelig ordre af 19. februar1662 blev bestemt, at de hidtilværende len for fremtiden skulle benævnes amter. Antallet af amter var oprindeligt meget stort (omkring 50), men da hver amtmand som regel havde flere amter under sig, var tallet på amtmandskaberne betydelig ringere. Ved kongelig resolution den 4. september1793 og bekendtgørelse den 21. juni1794 blev en ny opdeling i 24 amter indført. Den da bebudede ordning blev dog først efterhånden gennemført og ikke altid i den oprindeligt påtænkte skikkelse. Senere hen skete der kun få forandringer med amtsinddelingen. Købstæderne var fra først af ikke indordnede under denne, men hørte direkte under stiftamtmanden. Først 1793 skete en forandring heri, og de udgjorde siden altid en del af de amter, inden for hvis område, de lå. En undtagelse dannede kun København, der lige siden 1660 var en selvstændig, med amterne sidestillet overøvrighedskreds. Amterne fremtrådte i det hele som en underinddeling af stifterne, men der var dog fem amter, hvis områder lå i flere stifter. De jyske amter var gennemgående betydeligt større end amterne på øerne.
Den amtsinddeling, der var gældende frem til 1970, talte, når København medregnes, 24 amter, nemlig følgende (areal i 1906):
Amterne tog sig af de opgaver, der kræver et stort befolkningsunderlag. Amternes største og dyreste opgave var sygehusene. Amterne havde bl.a. ansvaret for:
Amtsrådene blev oprettet i 1842. Frem til 1970 var amtmændene formænd og forretningsførere for amtsrådene. Derefter blev hvervet som formand overtaget af amtsborgmesteren, mens opgaven som forretningsfører blev delt mellem amtsborgmesteren og amtskommunaldirektøren.
Det var fastsat ved lov, at amtsrådene skulle have et ulige antal medlemmer mellem 9 og 31[1] (dog var Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune, der var både en kommune og et amt, fritaget fra denne regel og har 55 medlemmer). Møderne i amtsrådet var åbne for offentligheden, men dørene kunne dog lukkes, hvis særlige forhold talte for det. Amtet var baseret på borgernes amtsskat og grundskyld (jordværdiskat) samt på forskellige statslige tilskudsordninger.
Før 1935 var amtsrådene indirekte valgt med en embedsperiode på 6 år, modsat kommunalbestyrelser der blev valgt for 4 år. En lovændring i 1933 betød, at amtsrådene fremover blev direkte valgt for en periode på 4 år, med kommunal- og amtsvalg afholdt samme dag. Det første valg efter disse ændringer var i 1937. På grund af Besættelsen blev det næste kommunalvalg udsat, og først afholdt i 1943. Det første amtsrådsvalg efter Befrielsen var i 1946, og derefter var der valg hvert fjerde år til og med 1978. Fra 1943 til 1978 blev valget afholdt en tirsdag i første halvdel af marts. Med effekt fra 1981 blev datoen for amtsrådsvalg rykket til den tredje tirsdag i november. Dette fortsatte indtil sidste amtsrådsvalg i 2001.[2] Som konsekvens af Strukturreformen i 2007, blev amter og amtsråd erstattet af regioner og regionsråd, og det næste lokalvalg i 2005 var derfor til kommunalbestyrelser og regionsråd.
Island var fra 1684 til 1770 et amt, derefter inddelt i 4 amter, der dog kun udgjorde 2 amtmandskaber: Suður- og Vesturamt (Sønder- og Vesteramt) henholdsvis Norður- og Austuramt (Nørre- og Østeramt); 1787 adskiltes Sønderamt og Vesteramt. Pr. 1. oktober 1904 blev amtmandsembederne imidlertid ophævede.
Norge
Norge blev 1671 inddelt i 4 stift- eller hovedamter og 8 underliggende amter. Fra Akershus Amt udskiltes 1757 Oplands Amt, som 1781 blev delt i to: Hedemarkens Amt og Kristians Aamt. I 1763 deltes Bergenhus Amt i et Søndre og et Nordre Bergenshus Amt, ligeledes Trondhjems Amt 1804 i et Søndre og et Nordre Trondhjems Amt; Jarlsberg og Larviks Amt blev oprettede 1821, og endelig udskiltes Tromsø Amt 1866 fra Finmarkens A.
I 1919 blev amtsbetegnelsen i Norge erstattet med fylke.
Provinsen Westfalen (Preussen)
Westfalen, der i årene 1806-1813 under fransk styre var blevet inddelt i kantoner, blev fra 1841 omstruktureret med virkning fra 1843 til en inddeling i amter, fra 1874 i Amtsbezirke.
Kongeriget Hannover
Kongeriget Hannover var inddelt i amter frem til dets indlemmelse i Preussen i 1866 hvorefter det frem til 1885 blev omordnet til landkredse.
Mecklenburg
Mecklenburg var indtil 1918 inddelt i amter og stæder.
Nassau
Hertugdømmet Nassau var oprindeligt inddelt i 28 amter, hvilke var i brugt indtil hertugdømmets afskaffelse i 1866.
Württemberg
I Württemberg indførtes en amtsinddeling i 1758, ændret 1806 og 1810 og derefter i brug frem til 1934, da benævnelsen „Landkreis“ blev indført.
