Schubert skrev stykket for solostemme og klaver i originaltonearten D-dur. Det ble skrevet i mars 1817 og publisert av Thadé Weigl i 1827 som opus 88 nr. 4. 24. april 1827 dediserte Schubert sangen til den viennesiske klavervirtuosen Albert Sowinsky.
I sitt dikt priser Schober musikkens evne til å få lytteren til å glemme den grå hverdagen.
Tekst
Du holde Kunst, in wieviel grauen Stunden,
Wo mich des Lebens wilder Kreis umstrickt,
Hast du mein Herz zu warmer Lieb' entzunden,
Hast mich in eine beßre Welt entrückt!
Oft hat ein Seufzer, deiner Harf' entflossen,
Ein süßer, heiliger Akkord von dir
Den Himmel beßrer Zeiten mir erschlossen,
Du holde Kunst, ich danke dir dafür!
Du vene kunst, i mange gråe timar,
Når livet kvervlar rundt i ville sprang,
Nørte du ein gneist som varma hjarta mitt,
Og sende meg over til ei betre verd!
Ofte flaut eit sukk frå harpa di,
Ein mjuk akkord, som sakrament,
Det opna opp ein himmel full av betre tider,
Du vene kunst, eg takkar deg for det!
