I december 2010 udgravede arkæologer den oprindelige Østerport på Kongens Nytorv, og kunne således endelig bestemme portens præcise placering, som var et par meter sydligt for Østergade/Strøgets indgang på torvet. I samme anledning fandt man også et udhugget løvehoved, som man regner med har været en del af portens oprindelige udsmykning. [1] Det var opfattelsen at byporten blev opført af Christian 4., men datering af fundlagene omkring porten viser at den i stedet stammer fra perioden 1300- til 1500-tallet.[2]