Zootropolis blev meget anmelderrost for dens grafiske design, sofistikerede manuskript, som er en blanding af humor og drama, men som også gør op med emner som fordomsfuldhed og stereotyper.
Handling
Advarsel! - Handling, afslutning og/eller plot afsløres i det følgende.
I en verden domineret af antropomorfe dyr flytter den 24-årige kanin Judy Hopps til storbyen Zootropolis for at forfølge sin drøm om at blive politibetjent efter at have klaret sig gennem politiskolen. Som byens første kaninbetjent er Judy ivrig efter at gøre en forskel, men hun opdager snart, at politimesteren ikke tager hende seriøst og giver hende tjansen som parkeringsvagt.
Judy har dog ikke givet sin drøm op og beslutter sig at finde den forsvundne Emmit Otterton, og efter en konflikt med politimesteren går han med til at give hende en chance for til at vise sit værd, men med den betingelse, at hvis hun ikke har løst sagen indenfor 48 timer, så skal hun selv sige op. For at løse mysteriet må hun slå sig sammen med Nick Wilde, en snug svindler af en ræv, og sammen opdager de et komplot, som vil forandre byen for altid.
Afsløringer af handling, afslutning og/eller plot ender her.