Oprindelig var han bogtrykker og kom i 1807 på Londons Akademi. Her studerede han under Henry Fuseli og uddannede sig videre under Thomas Lawrence. Han havde svært ved at slå an; men med Kleopatra1821 tiltvang han sig et navn. Etty dyrkede især den nøgne kvindeskønhed: Pandora (1824), Venus, Odysseus og Sirenerne i Manchester Art Gallery, tre Judith-malerier i National Gallery of Scotland (1827-31), etc. Han var utrættelig i studier efter nøgen model, tilstræbte en strålende venetiansk kolorit (studerede længe i Venedig), men var i øvrigt eklektikeren, der i form og farve sluttede sig til gammel kunst. Nyere smag har igen bragt hans navn frem. Han er særlig godt repræsenteret i Manchester Art Gallery med blandt andet det storladne Stormen (1830).[1] I 1828 blev Etty medlem af Londons Akademi; sin fødebys kunstudvikling befordrede han ved oprettelsen af et selskab til de skønne kunsters fremme.
Galleri
Pandora, William Etty, 1824
Stormen, William Etty, 1830, Manchester Art Gallery
