Han tilhørte familien Neergaard og var søn af godsejer Peter Poul Ferdinand de Neergaard (1836-1878) og Hillevid Christiana Wendela Sophie Augusta Flach (1843-1924).[1] Han var bror til folketingsmedlemmet Holger Neergaard.[2] Neergaard blev født på godset Sophienborg ved Hillerød i 1864 og blev student i 1883 som privatist og cand.phil. i 1884. Herefter gik han ind i militæret, hvor han blev løjtnant i 1888.[1]
Neergaard forpagtede en gård på Fyn, indtil han i 1892 overtog godset Fårevejle på Langeland fra sin far.[1] Han udvidede godset ved hjælp af inddæmninger og byggede en ny hovedbygning til erstatning for den gamle. Landbruget gav et stort overskud, og gården blev beskrevet som en af de bedst drevne på Langeland.[3] I 1911 købte han godset Seinhus ved Store Heddinge på Østsjælland og flyttede dertil i 1916.[1]
Han var medlem af Svendborg Amtsråd fra 1902 til 1918 og havde også en lang række andre tillidsposter.[2]
Han blev gift i 1887 med Jacobine Adamine Jeanina Estrup (1862-1937) som var datter af konseilspræsidentJ.B.S. Estrup. De blev skilt, og Neergaard giftede sig igen i 1916 med Julie Viveke Kiær (kaldet Vigga, 1879-1975).[1]
