Siden 1546 har Vulgata været anerkendt som Den romersk-katolske kirkes officielle bibeltekst. Fra 1979 i den reviderede udgave, Nova Vulgata.
Før Vulgata fandtes et utal forskellige latinske oversættelser af Bibelen, som nu går under navnet Vetus Latina – det gamle latin. Da de er oversat af mange forskellige og af hinanden uafhængige oversættere, var kvaliteten ikke tilfredsstillende, og der var behov for en autoriseret og ensartet oversættelse til brug i kirken.
Hieronymus begyndte arbejdet med den nye oversættelse i Rom, men flyttede til Bethlehem, hvor han gjorde oversættelsen færdig. Efter en lidt modstræbende modtagelse blev Vulgata med tiden accepteret, og i dag findes den bevaret i mere end 8000 afskrifter.
De var ikke alle lige vellykkede, og der er blevet gjort mange forsøg på at forbedre Vulgata. I det 13. århundrede blev den gennemgået og revideret af teologer ved universitetet i Paris; denne udgave lå til grund for Gutenbergs første trykte bibel i 1456.