Vuggedød

Vuggedød, også kaldet pludselig uventet spædbarnsdød (engelsk: sudden infant death syndrome, SIDS), betegner pludselige, uventede og uforklarlige dødsfald

Vuggedød

Vuggedød, også kaldet pludselig uventet spædbarnsdød (engelsk: sudden infant death syndrome, SIDS), betegner pludselige, uventede og uforklarlige dødsfald blandt spædbørn, hyppigst efter den første levemåned og indtil barnet er ét år gammelt. Tilfældene hører under pludselig uventet død, dvs. dødsfald, der anmeldes til medikolegal undersøgelse, fordi personen findes død eller dør uventet. I spædbarnsalderen udgør uforklarlig pludselig uventet spædbarnsdød den hyppigste form.[1]

Antallet af vuggedødsfald i Danmark er reduceret til omkring 0,3 % pr. 1.000 levendefødte børn, svarende til cirka 20 tilfælde årligt. Faldet forbindes formentlig med Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at lade spædbørn sove på ryggen, undgå tobaksrøg i hjemmet og under graviditeten samt forhindre, at barnet får det for varmt under søvnen.[1]

Diagnose

Vuggedød er defineret ved dødsfald blandt spædbørn der ikke kan forklares hverken efter obduktion, efter undersøgelse af dødsfaldet eller på grund af barnets og familiens sygdomshistorie. Spædbarnet bliver oftest, men ikke altid, fundet død efter at have sovet. Det viser ikke tegn på at have haft smerter i dødsøjeblikket. Eftersom der ikke kan gives nogen forklaring på hvorfor barnet er dødt er det en meget traumatisk oplevelse for forældrene.

Statistik og historik

Vuggedød er et forholdsvist nyt fænomen inden for lægevidenskaben. Dermed ikke sagt at fænomenet som sådan er nyt, blot at det før i tiden sandsynligvis er druknet i den høje spædbarnsdødelighed. Retsmedicineren Preben Geertinger skriver i sin erindringsbog "Af en retsmediciners bekendelser" at beskrivelser af vuggedød i obduktionsrapporter kunne findes tilbage til de første rapporter fra Retsmedicinsk Institut i 1911. Dengang var begrebet dog endnu ikke navngivet. I 1927 blev vuggedød anerkendt i England, mens for eksempel Sverige først anerkendte begrebet i 1960'erne.

I Danmark er udviklingen i vuggedødsfald faldet fra 1,5 – 2 promille om året i 1980'erne til under 0,5 promille i slutningen at 1990'erne. Det menes at skyldes at Sundhedsstyrelsen fra 1991 begyndte at anbefale at spædbørn skulle sove på ryggen.

Risikofaktorer

Følgende faktorer menes at forøge risikoen for vuggedød. Det er dog stadig uklart hvor stor en indflydelse de enkelte faktorer har.

Høje niveauer af nitrogendioxid mere end fordoblede risikoen for vuggedød, selv efter at medregne eksponering for tobaksrøg, viser forskning udført af Dr. H. Klonoff-Cohen, fra University of California.[2]

Drenge er oftere udsat for vuggedød ligesom børn i alderen 2-4 måneder står for hovedparten af dødsfaldene. 90% af alle vuggedødstilfælde forekommer inden barnet fylder 6 måneder. Vuggedødsfald forekommer oftere om vinteren.

Forebyggelse

"Læg altid spædbarnet til at sove på ryggen" anbefaler Sundhedsstyrelsen.

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet tre forebyggende råd:

  1. Læg altid dit spædbarn til at sove på ryggen.
  2. Ryg ikke under graviditeten – og udsæt ikke dit barn for tobaksrøg efter fødslen.
  3. Undgå at dit barn får det for varmt, når det sover.

Derudover er der en række råd som blandt andet bliver anbefalet af organisationen for de amerikanske børnelæger: [kilde mangler]

  • Sov i samme rum som dit barn, men ikke i samme seng. Dette råd er dog meget kontroversielt, idet ikke alle er enige. Forskning viser, at fællessovning kan have positive effekter over for vuggedød.[kilde mangler]
  • Undgå alt for bløde madrasser, store tæpper og puder. De kan obstruere barnets vejrtrækning.
  • Lad barnet sove med en sut. Når barnet bruger sut bliver luftvejene åbnet mere og søvnen lettere. Et barn der vågner hurtigere, kan muligvis komme ud af den farlige søvn.
  • Am dit barnet hvis det er muligt. Amning menes at have en positiv effekt på luftvejene og
  • Giv aldrig dit spædbarn honning. Honning indeholder bakterier, der kan give pølseforgiftning, der muligvis er forbundet med vuggedød.
  • Undgå ophold og parkering ved trafikerede veje samt nær brændeovn og grill-røg.

Noter

  1. ^ a b Levin, Klaus; Nørgaard, Jan Rytter (2015). "pludselig uventet død". I Toft, Martin (red.). Medicinske fagudtryk: en klinisk ordbog med kommentarer (4 udgave). København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. s. 617-18. ISBN 9788717042056. OCLC 901512451.
  2. ^ Outdoor carbon monoxide, nitrogen dioxide, and sudden infant death syndrome H. Klonoff-Cohen et.al, Department of Family & Preventive Medicine, University of California, San Diego La Jolla - USA, udgivet i Archives of Disease in Childhood, Juli 2005 (engelsk)

Eksterne henvisninger

Content Disclaimer

Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.

  1. The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
  2. There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
  3. It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
  4. Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
  5. Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.