Marcus Vitruvius Pollio på dansk ofte Vitruv (ca. 75 f.Kr.-25 f.Kr.) var en romersk arkitekt og ingeniør, der er kendt for sit store værk De architectura.[1][2][3]
Om personen Vitruv vides ikke meget. Såvel fornavnet Marcus som tilnavnet Pollio er omdiskuterede. Han blev sandsynligvis født i Campanien og var i hæren under Julius Cæsar. Vi ved fra Frontin, at han havde enorm indflydelse på udformningen af Roms kloakker.
I De architectura (forfattet ca. 35 f.Kr. og genfundet i 1414) behandler Vitruv arkitekturen som en efterligning af naturen, hvilket leder ham frem til studiet af den "perfekte bygning", nemlig menneskekroppen. Den vitruvianske mand blev tegnet af Leonardo da Vinci i 1485. I det hele taget var De architectura en vigtig inspiration for arkitekterne i renæssancen.
Vitruvs forskning har dannet grundlag for mange opfindelser, såsom vandmøllen og forskellige bor, ligesom hans udnyttelse af symmetri var en inspirationskilde for barokkens arkitekter.
Se også
Referencer