Vitalij Mefodjevitj Solomin (russisk: Виталий Мефодьевич Соломин, født 12. december 1941, død 27. maj 2002) [2][3] var en sovjetisk og russisk skuespiller, instruktør og manuskriptforfatter. Han er bedst kendt for at spille Dr. Watson i en serie af Sherlock Holmes-filmatiseringer sendt på sovjetisk tv. [4] Han var lillebror til Jurij Solomin, der også var skuespiller.
Opvækst og karriere
Vitalij Solomin blev født i 1941 i Tjita, Zabajkalskij kraj i Sovjetunionen i en familie af professionelle musikere. Da han forlod grundskolen rejste han til Moskva, hvor han i 1959 blev optaget på Shchepkins dramaskole, hvor han havde Nikolaj Annenkovs som underviser. Under studierne øvede og optrådte han på Malyj Teatret, og efter skolen blev han ansat på teatret.
I 1960'erne begyndte Vitaly Solomin at optræde i film. Hanblev berømt efter at have spillet hovedrollen som Kosak Roman i den episke film Daurija (1971), hvor han arbejdede med sin bror Jurij Solomin og andre russiske stjerner, såsom Jefim Kopelyan, Viktor Pavlov og Vasilij Sjuksjin.
I løbet af 1980'erne var havde han succes i film instrueret af Igor Maslennikov. Mest berømt var hans rolle som Dr. Watson i en tv-filmserie om Sherlock Holmes (1979-1986). I 1982 inviterede Maslennikov ham til at spille rollen som grev Tomskij i Pikovaja dama, en filmatisering af Aleksandr Pusjkins roman Spar Dame. Hans arbejde i filmserien Zimnjaja visjnja (da.: Vinterkirsebær) blev også rost.
Fra 1. september 1986 til september 1989 arbejdede Solomin i Mossovet-teatret, hvorefter han vendte tilbage til Malyj Teatret i 1991.
Solomin skrev manuskriptet til og instruerede filmen Okhta (da.: Jagten, 1994).
Han modtog i 1974 hæderen Æret kunstner i RSFSR og i 1992 Folkets kunstner i RSFSR.
I april 2002 fik Vitaly Solomin et slagtilfælde, der viste sig at være dødeligt; han døde den 27. maj 2002 og er begravet på Vagankovo kirkegård .
Filmografi
Referencer
Eksterne henvisninger