Vinted er en webside og app, der formidler køb og salg af brugt tøj og sko samt boligvarer og elektronik. Virksomheden har hjemsted i Litauen og er den størs
| Vinted | |
|---|---|
| Virksomhedsinformation | |
| Grundlagt | 2008 |
| Hovedsæde | Vilnius, Litauen |
| Produkt | Second hand clothes[1] |
| Eksterne henvisninger | |
| Virksomhedens hjemmeside | |
| Information med symbolet | |
Vinted er en webside og app, der formidler køb og salg af brugt tøj og sko samt boligvarer og elektronik. Virksomheden har hjemsted i Litauen og er den største digitale tøjbørs for brugt tøj i Europa med operationer i 23 lande og 80 millioner registrerede brugere.[2]
Danske brugere på Vinted har adgang til at handle i Sverige, Finland og Polen. Vinted var ifølge en artikel i Politiken i april 2025 den meste downloadede app indenfor indkøbsgenren i Danmark foran den kinesiske handelsplatform Temu på andenpladsen. I alt havde Vinted på dette tidspunkt godt 80 millioner registrerede brugere og mere end 500 millioner varer til salg.[2]
Vinted blev stiftet i 2008 af de to litauere Milda Mitkute og Justas Janauskas. Mitkute skulle skaffe sig af med en del tøj i forbindelse med en flytning, og Janauskas programmerede en hjemmeside til formålet. Det udviklede sig til en professionel virksomhed.[3][4]
Vinted blev i 2019 Litauens første såkaldte unicornvirksomhed, idet den blev værdisat til mere end én milliard dollars.[2] I november 2024 blev virksomheden vurderet til en markedsværdi på 5 milliarder euro.[5]
I marts 2024 købte Vinted den eksisterende danske digitale brugtbørs Trendsales, der efterfølgende lukkede i oktober samme år. Trendsales havde på det tidspunkt mere end en million danske brugere, som i stedet blev tilbudt at flytte over til Vinted.[6] I sammenligning med Trendsales oplevede de danske brugere et anderledes og større udvalg på Vinted og lavere priser, men i en del brugeres øjne også lavere kvalitet af de tilbudte varer og af platformens sikkerhed og kundeservice.[2]
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.