- For alternative betydninger, se Vindinge. (Se også artikler, som begynder med Vindinge)
Vindinge er en by på Fyn med 449 indbyggere (2024)[1], beliggende 29 km øst for Odense og 5 km vest for Nyborg, som den er tæt på at vokse sammen med. Byen hører til Nyborg Kommune og ligger i Region Syddanmark.
Vindinge hører til Vindinge Sogn, og Vindinge Kirke ligger i byen. Vindinge Å løber gennem byen – Vindinge nord for åen er vokset sammen med Rosilde syd for åen.
Faciliteter
En afdeling af Danehofskolen ligger i Vindinge. Hertil hører SFO'en Spiren.[2] Vindinge Hallen ved skolen benyttes af Vindinge Boldklub, der tilbyder fodbold og håndbold, samt Vindinge Badmintonklub.[3]
Vindinge Forsamlingshus er fra 1919 og har en stor sal til 100 personer og en lille sal til 30 personer.[4] Plejecentret Vindinge Landsbycenter har 24 boliger.[5]
Historie
Vindinge var hovedby i Vindinge Herred. Øst for byen ligger Gammelborg, hvor det tidligste Nyborg antages at have ligget.
Jernbanen
Vindinge havde station på Ringe-Nyborg Banen (1897-1962). Stationen hed Lamdrup Station og lå mellem landsbyerne Lamdrup og Vindinge.
I 1899 beskrives Vindinge, Rosilde og Lamdrup således: "Vindinge, ved Nyborg-Bøjdenvejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Hospital (opr. 1803 af Baron Fr. C. Holck til Holckenhavn og Forligskommissær P. Bondo, med et Hus til 8 Lemmer af Vindinge og Frørup Sogne), Jærnbanestation („Lamdrup Station") og Andelsmejeri; Rosilde, ved samme Vej, med Friskole; Lamdrup;"[6]
Stationsbygningen er bevaret på Nyhavevej 1.
Noter
Eksterne kilder/henvisninger