Vicenzas blev by i år 49 f.Kr. i det romerske imperium. Efter en periode præget af krige og fattigdom blev byen frikommune i det 12. århundrede og gik med i Lega Veronese, der besejrede den tysk-romerske kejser Frederik Barbarossa. I de følgende år skiftede magten mellem de forskellige byer i området, men da Vicenza i 1405 kom med i Republikken Venedig, oplevede byen fred og velstand i over 400 år.
I 1866 forenedes de mange småriger i det nye Italien. Under begge verdenskrige var byen udsat for ødelæggelser pga. kampe og bombardementer. Byen er hver gang blevet genopbygget, og byen har i dag en af Italiens største industriproduktioner.
Erhvervsliv
Vicenza har en ældgammel tradition for forarbejdning af guld og er det største guldcenter i Europa med mere end 1.200 firmaer i branchen og årlige messer.
Myter
Byens indbyggere bliver ofte betegnet som 'katte-spisere'. Det tilskrives fattige tider, hvor katte skulle have været anvendt som erstatning for kaniner.
Danske forbindelser
Den danske maler Wilhelm Bendz døde i 1832 i Vicenza af en lungesygdom, han fik, da han rejste over Alperne til fods på vej mod Rom. Han blev begravet i Vicenza; men det vides ikke, præcist hvor hans grav er. H.C. Andersen har skrevet digtet Ved maleren Bendtz's grav i Vicenza (1834).
Basilica Palladiana
Piazza dei Signori - Torre Bissara - Piazza della Biade