Vestre Landsdelskommando

2. Generalkommandos bygning i Viborg

Vestre Landsdelskommando (VLK) (indtil 1950: 2. Generalkommando) var en kommando i Hæren, som udgjorde den øverste militære ledelse i Jylland og på Fyn. Dens søster var Østre LandsdelskommandoSjælland. Den blev nedlagt 31. december 1990 og erstattet af Hærens Operative Kommando.

Historie

I 1815 blev der oprettet fire generalkommandoer i Danmark for henholdsvis Sjælland, Fyn, Nørrejylland og Hertugdømmerne. Efter krigen 1864 blev generalkommandoen for Fyn og Nørrejylland slået sammen (2. Generalkommando, senere Vestre Landsdelskommando) og fik hovedkvarter i Aarhus. I 1909 blev den som følge af Hærloven af 1909 flyttet til Viborg og fik 1913 hovedkvarter i en nybarok bygning tegnet af Niels Arp-Nielsen.

Hærloven gav desuden Generalkommandoen følgende organisation: Den havde garnisonsbyerne Viborg, Fredericia, Aarhus, Randers og Odense under sig og havde ansvar for enhederne 10., 14. og 15 Regiment, 2 bataljoner af 6. Regiment, 3. og 4. rytterregiment, 3. artilleriafdeling og 1. Ingeniørkompagni.

1946 vendte den tilbage til Aarhus, hvor den fra 1947 havde adresse på Marselis Tværvej 4[1]. 1950 skiftede den navn til Vestre Landsdelskommando. Sidst i 1980'erne flyttede VLK's stab til Langelandsgades Kaserne. I de 40 år, hvor VLK's adresse var Marselis Tværvej 4, arbejdede der i dette militære hovedkvarter ca. 80 officerer og civilt ansatte.

Det skal bemærkes, at en del af den militære øvelsesvirksomhed fandt sted i krigshovedkvarteret i Thors Mølle-bunkeren, en stor bunker fuldstændig gravet ned i skovbunden. I denne bunker havde det tyske luftforsvar sin kommandopost i årene 1941-45.

Chefsrække

2. Generalkommando

Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.

Vestre Landsdelskommando

Se også

Noter og kilder

  1. ^ Bygningen blev erhvervet i 1946 efter i en årrække at have tjent som kollegium for Aarhus Universitet - senest som kvindekollegium. AU GUSTUS december 2013 p. 45.

Strategi Solo vs Squad di Free Fire: Cara Menang Mudah!