Veikkausliiga (svensk: Tipsligan) er den bedste række i finskfodbold, bestående af landets 12 bedste klubber. Ligaens hovedsponsor er den nationale finske tipstjeneste Veikkaus, som ligaen er opkaldt efter. Veikkausliiga blev startet i 1990; inden da havde den højeste division været kaldt Mestaruussarja (Mesterskabsrækken) siden 1930. Fra 1908 til 1930 blev det finske mesterskab afgjort i en cup-turnering.
Ykkönen (svensk: Ettan) har været den næstbedste række i finsk fodbold siden 1973.
Ligesom i andre nordeuropæiske lande med et koldt klima (f.eks. Norge, Sverige og Rusland) bliver ligakampene i Finland spillet om sommeren – sæsonen går normalt fra april til oktober. I det nuværende format mødes alle hold tre gange. Ved sæsonens afslutning bliver det lavest placerede hold nedrykket til Ykkönen, hvorfra vinderen oprykkes til Veikkausliiga. Derudover spiller holdet, der ender næstsidst i Veikkausliiga, nedrykningskamp mod nr. 2 fra Ykkönen.
I 2006-sæsonen var op- og nedrykning imidlertid anderledes, idet der "manglede" et hold i Veikkausliiga på grund af AC Allianssi ikke fik fornyet sin ligalicens. Derfor blev der ikke spillet nogen nedrykningskamp, og de to bedste hold fra Ykkönen (FC Viikingit og Ac Oulu) rykkede direkte op.
Opdateret indtil kamp(e) spillet den 30. oktober 2018. Kilde: Bold.dk[1] Rules for classification: 1) Point; 2) Målforskel; 3) Antal mål scoret (M) Mester; (Z)Pokalvinder
Noter: 1 Kuusysi og Lahden Reipas fusionerede klubbernes professionelle afdelinger i 1997 og dannede dermed FC Lahti, der overtog Kuusysis plads i Veikkausliiga. Begge hold fortsatte i ungdomsfodbold.
² Ilves-Kissat Tampere fusionerede med TaPa Tampere i 1975 under dannelse af Ilves Tampere, der overtog Ilves-Kissats plads i ligaen. Ilves Tampere blev omdøbt til United Tampere inden 1999-sæsonen som følge af en fusion, der gik i vasken. Selvom Ilves fortsætter som en selvstændig klub, er alle forgængeres titler inkluderet i tallet for Tampere United.
3 FC KooTeePee blev dannet for at sikre fortsat elitefodbold i Kotka, da det tidligere Kotka-hold KTP gik konkurs. Eftersom KTP fortsat spiller i de lavere divisioner, tilskrives holdets titler normalt ikke FC KooTeePee.
4 FC Jazz hed tidligere PPT (Porin Pallotoverit)
Finske mestre 1908-2015
1908 Unitas Helsinki
1909 PUS Helsinki
1910 ÅIFK Turku
1911 HJK Helsinki
1912 HJK Helsinki
1913 KIF Helsinki
1914 ingen mester
1915 KIF Helsinki
1916 KIF Helsinki
1917 HJK Helsinki
1918 HJK Helsinki
1919 HJK Helsinki
1920 ÅIFK Turku
1921 Helsinki PS
1922 Helsinki PS
1923 HJK Helsinki
1924 ÅIFK Turku
1925 HJK Helsinki
1926 Helsinki PS
1927 Helsinki PS
1928 TPS Turku
1929 Helsinki PS
1930 HIFK Helsinki
1931 HIFK Helsinki
1932 Helsinki PS
1933 HIFK Helsinki
1934 Helsinki PS
1935 Helsinki PS
1936 HJK Helsinki
1937 HIFK Helsinki
1938 HJK Helsinki
1939 TPS Turku
1940 Sudet Viipuri
1941 TPS Turku
1942 HT Helsinki
1943 ingen mester
1944 VIFK Vaasa
1945 VPS Vaasa
1946 VIFK Vaasa
1947 HIFK Helsinki
1948 VPS Vaasa
1949 TPS Turku
1950 Ikissat Tampere
1951 KTP Kotka
1952 KTP Kotka
1953 VIFK Vaasa
1954 Pyrkivä Turku
1955 KIF Helsinki
1956 KuPS Kuopio
1957 HPS Helsinki
1958 KuPS Kuopio
1959 HIFK Helsinki
1960 Haka Valkeakoski
1961 HIFK Helsinki
1962 Haka Valkeakoski
1963 Reipas Lahti
1964 HJK Helsinki
1965 Haka Valkeakoski
1966 KuPS Kuopio
1967 Reipas Lahti
1968 TPS Turku
1969 KPV Kokkola
1970 Reipas Lahti
1971 TPS Turku
1972 TPS Turku
1973 HJK Helsinki
1974 KuPS Kuopio
1975 TPS Turku
1976 KuPS Kuopio
1977 Haka Valkeakoski
1978 HJK Helsinki
1979 OPS Oulu
1980 OPS Oulu
1981 HJK Helsinki
1982 Kuusysi Lahti
1983 Ilves Tampere
1984 Kuusysi Lahti
1985 HJK Helsinki
1986 Kuusysi Lahti
1987 HJK Helsinki
1988 HJK Helsinki
1989 Kuusysi Lahti
Veikkausliiga:
1990 HJK Helsinki
1991 Kuusysi Lahti
1992 HJK Helsinki
1993 Jazz Pori
1994 TPV Tampere
1995 Haka Valkeakoski
1996 Jazz Pori
1997 HJK Helsinki
1998 Haka Valkeakoski
1999 Haka Valkeakoski
2000 Haka Valkeakoski
2001 Tampere United
2002 HJK Helsinki
2003 HJK Helsinki
2004 Haka Valkeakoski
2005 MyPa Anjalankoski
2006 Tampere United
2007 Tampere United
2008 FC Inter
2009 HJK Helsinki
2010 HJK Helsinki
2011 HJK Helsinki
2012 HJK Helsinki
2013 HJK Helsinki
2014 HJK Helsinki
2015 Seinäjoen Jalkapallokerho (SJK)
Hold og placeringer
39 hold har deltaget i Veikkausliiga siden dens indførelse i 1990. Holdenes slutplaceringer de enkelte år er angivet i nedenstående tabel. Antallet af hold i ligaen er gået en del op og ned i årenes løb.
AC Allianssi blev trukket ud af turneringen efter et 0-8 nederlag til FC Haka. Det viste sig at være et fixet resultat fra et Belgisk-Kinesisk betting-kartel. Klubben gik efterfølgende konkurs.
Europacup
Efter 2008-sæsonen indtræder den finske mester i 1. kvalifikationsrunde til Champions League, mens nr. 2 samt den finske pokalmester indtræder i 2. kvalifikationsrunde til Europa League (kommende navn for UEFA Cup'en), mens nr. 3 indtræder i 1. kvalifikationsrunde til samme turnering.