En af tre sorte vinger omsat rød rose i sølv-felt, på hjelmen fem eller syv, vekselvis sølv- og røde faner, undertiden opstående af en skansekurv, eller også syv påfjer.
Historie
Den adelige slægt Valkendorf, hvis familietradition hævder sydtysk afstamning, er dog vistnok af mecklenburgsk oprindelse og stammer antagelig fra landsbyen Walkendorp nær Tessin. Slægten føres tilbage til den 1374 forekommende Henning Valkendorf, hvis søn, ridderenPeder Valkendorf (nævnt 1378 og 1405) var bedstefader til brødrene, rigsråden Hans Valkendorf (nævnt 1468 og 1498) og landsdommerAxel Valkendorf (død 1483) til Glorup, som forblev i slægtens eje i omkring 200 år.
Den svenske gren af slægten blev naturaliseret den 7. juni1664 med vicelandsdommer Christoffer Valkendorf og blev samme år introduceret på Riddarhuset som nr. 25 under navnet Walkendorff.
Ovennævnte Erik Valkendorf til Glorup og Søbogård (død 1605) havde tre naturlige sønner af en forbindelse med en ufri kvinde. En af disse, oberstløjtnant Christian Eriksen til Erikstrup (død 1648), udmærkede sig i Kalmarkrigen og blev som belønning herfor optaget i adelsstanden den 24. april1616, dog med et helt andet våben end faderens. Han efterlod ikke sønner.