Beliggenhed af kommune Vabs / Vabenæs i Landkreis Rendsborg-Egernførde
Vabs (dansk) Vabenæs (ældre dansk) eller Waabs (tysk) er en landsby og kommune beliggende cirka 20 kilometer nordøstlig fra Egernførde på halvøen Svans i det østlige Sydslesvig. Administrativt hører kommunen under Rendsborg-Egernførde kreds i den tyskedelstatSlesvig-Holsten. Kommunen samarbejder på administrativt plan med andre kommuner i omegnen i Slien-Østersø kommunefællesskab (Amt Schlei-Ostsee). Vabs / Vabenæs er sogneby i Vabs Sogn. Sognet lå i Risby Herred (Svans godsdistrikt), da Slesvig var dansk indtil 1864.
Geografi
Den sydslesvigske kommune består af landsbyerne (Lille) Vabs (Kleinwaabs) med Strandbæk (Strandbek), Store Vabs (Großwaabs) og Langskov[1] (Langholz) med Langhoved og bebyggelser Askbjerg (Aschenberg), Bognæs[2] eller Bøgenæs[3] (Booknis), Egholt[3] (Eickholt, ved Karlsminde) med Eghoved, Flintholm, Glasholt (Glasholz), Hülsenhain eller Hylsenhain[4] (≈Hyllelund), Høgholt (Hökholz), Karlsminde, Lerbjerg (Lehmberg), Kohoved eller Kohøved (Ludwigsburg), Neuschlag, Ritenrade, Rødesande (Rothensande), Sophiegård (Sophienhof) og Vabshof (Waabshof). I kirkebøgerne fremgår det at flere af disse bebyggelser har bestået i mere end 600 år. Bognæs (også Bøgenæs) blev allerede nævnt i 1285 som Bokaenaes. Landsbyen Vabs (også Vabenæs) blev første gang nævnt i 1382 som tho der grøten Wopense. Stednavnet er sammensat af wāpæn (sml oldnordiskvápn) for våben og -næs[5]. Landsbyen Høgholt blev 1804/05 nævnt som Höckholz. Stednavnet henviser til en rørhøg[6]. Langskov er første gang nævnt 1652[6].
Direkte ved Egernfjord ligger en cirka 12 kilometer lang naturstrand med op til 10 meter høje klinter. Fra stranden er der udsigt over fjorden til landskabet Jernved (på tysk: Dänischer Wohld). Ud mod fjorden springer Bognæs, Langhoved ved Langholt, Espensort ved Kohoved og Eghoved ved Egholt/Karlsminde frem. Kommunens højeste punkt er Kronsbjerg (Kronsberg) med 48 meter. Ved Aassø udmunder Kobæk[7], som udspringer et sted vest for Kohoved gods, ud i Egernfjord.
Historie
Den nuværende kommune blev først dannet i 1928 ved den formelle opløsning af adelige godser i og omkring Vabs. Vabs Kirke er fra 1300-tallet, beliggende i Lille Vabs.
^ abCarl Ferdinand Allen: Om sprog og folke-eiendommelighed i hertugdømmet Slesvig eller Sønderjylland, Kjøbenhavn 1848, side 71
^M. Mørk Hansen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift: Med historiske og topografiske bemærkninger, Kjøbenhavn 1864, bind 2, side 650/Sted-Register side 15
^Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, side 291
^ abWolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, side 334
^Betydningen er bæk, som bruges til vanding af køer, sml. John Kousgård Sørensen: Danske sø- og ånavne. 4. bind, Akademisk forlag København 1981, s. 138