I 1945 blev den østlige del af øen sammen med byen og havnen Świnoujście overladt til Polen efter Potsdam-konferencen. Området var så befolket med polakker som var forflyttet fra området vest for floden Vestre Bug af Sovjetunionen.
Geografi
Øen er skilt fra naboøen Wollin af Świna-sundet (eller floden) (tysk Swine), som er hovedløbet mellem Stettiner Haff og Pommernbugten, en del af Østersøen. Sundet mellem øen og fastlandet bliver kaldt Peenestrom og er en forlængelse af Peene, som munder ud i den vestlige del af Stettiner Haff.
Den største by på øen er Świnoujście (Swinemünde), som har flere indbyggere end resten af øen. En anden by, som har givet navn til øen, hedder Usedom. Den største by i den tyske del hedder Heringsdorf (tidligere Dreikaiserbäder). Der er mange turiststeder på nordkysten, blandt andre Ahlbeck, Heringsdorf, Bansin, Świnoujście og Zinnowitz.