Allerede i barndommen viste der sig en udpræget rytmesans i Lindenberg, der benyttede enhver lejlighed til at tromme, selv om hans første slagtøj var lavet af olietønder. Senere fik han et rigtigt trommesæt, og i 1962 påbegyndte han sine lærdoms- og rejseår, på samme måde som en traditionel håndværker. Dette bragte ham over Nordtyskland til Frankrig, Tripoli og Münster på musikakademiet. I 1968 tog han til Hamburg, hvor han fravalgte en sømandskarriere til fordel for at blive medlem af en folkemusikgruppe. Året efter blev Udo Lindenberg trommeslager i City Preachers, Tysklands første folk-rock-gruppe.
Kunstneren
Udo Lindenberg i 1987
I 1969 dannede Lindenberg sin første gruppe, Free Orbit, og blev efterspurgt som studie- og gæstemusiker. Takket være sine evner som trommeslager, kunne Lindenberg i München i 1970 indlede et samarbejde med jazz-saxofonisten Klaus Doldinger. Fra dette tidspunkt stammer optagelsen af titelmelodien til tv-krimiserien Tatort, hvor Udo Lindenberg spillede på trommer. Jazzrock-gruppens første album, Emergency, udkom i 1971 uden kommerciel succes. Det følgende år udkom det første album på tysk, Daumen im Wind, som blev solgt i 7000 eksemplarer. I Nordtyskland solgte singlen "Hoch im Norden" godt. Den blev også solgt i Danmark, 2000 eksemplarer, men det var først efter Lindeberg havde været i Danmark for at optræde.
Det kommercielle gennembrud kom i 1973 med albummet Andrea Doria, der blev solgt i flere end 100.000 eksemplarer. Lindenberg tog på turné for første gang med sit Panikorchester. Flere albummer og turnéer fulgte. Hans første bog, Albert Alptraum bis Votan Wahnwitz, udkom i 1975.
Albummet Ball Pompös bestod af egne kompositioner. Med finurlige ordspil i sine sangtekster lykkedes det Lindenberg at ramme samfundets tidsånd. Et eksempel er sangen "Leider nur ein Vakuum" (»Desværre kun et vakuum«), der kom med satriske betragtninger om bestemte dele af ungdomskulturens væremåde. Også på det følgende album, Votan Wahnwitz, skiftede teksterne mellem alvor og morsomheder. Albummet blev rost for sine opfindsomme musikalske strukturer. Eksempler er sangene "Der Malocher" og "Elli Pirelli".
I 1976 udtrykte Lindenberg i sangen "Rock 'n' Roll Arena in Jena"' (fra albummet Sister King Kong) for første gang sit krav om en "Panik-turné" i DDR.
Lindenbergs debut som skuespiller var i filmen Panische Zeiten fra 1980. Hans album af samme navn udkom samme år. I 1981 udkom en bog mere, Rock und Rebellion – ein panisches Panorama. Hans anden film, Super, instrueret af Adolf Winkelmann, havde premiere i 1983.
Sangen "Sonderzug nach Pankow" fra albummet Odyssee, der udkom i 1983 og var en version af Harry Warrens "Chattanooga Choo Choo", blev en kommerciel succes og medførte en diskussion mellem Lindenbergs og DDR's regering, da Lindenberg i sangen igen udtrykte ønske om at optræde i DDR. I oktober samme år optråde Lindenberg i Palast der Republik i Østberlin. Lindenberg fejrede sit tiårs scenejubilæum, men fik dog ikke lov til at fortsætte sin turné gennem DDR i 1984. I 1985 optrådte han i Moskva.
Gabi Blitz, Lindenbergs samlever og gruppemedlem af hans Panikorchester, døde af en narkotikaoverdosis i 1986. Lindenberg tilegnede hende balladen "Horizont".
I 1987 forærede Lindenberg i Wuppertal DDR's leder Erich Honecker en læderjakke og modtog til gengæld en skalmeje. Dog måtte han vente til Berlinmurens fald, før han kunne tage på sin første turné i Østtyskland. Ved en koncert i 1988 foran Rigsdagsbygningen i Vestberlin optrådte Lindenberg med talrige musikere, blandt andre Michael Jackson, Pink Floyd og Nina Hagen.
Lindenberg og medlemmerne af hans Panikorchester gik en overgang hver til sit, og mens de øvrige medlemmer samarbejdede med andre tyske musikere, som for eksempel Peter Maffay, trådte Kieran og Lukas Hilbert ind i gruppen. Brødrene Hilbert var sammen med trommeslageren Jean Autret i tre år Lindenbergs musikalske ledsagere. For albummet Ich will dich haben (1991) modtog Lindenberg endnu en guldplade. Lukas Hilbert blev en overgang Lindenbergs musikalske "leder", og hans far, Erwin Hilbert, blev en nær ven og sekretær. I 1989 udgav Udo Lindenberg sin autobiografi, El Panico.
Lindenbergs første maleriudstilling fandt sted i 1996, og flere fulgte. I december 2003 udstillede han – organiseret af Erwin Hilbert – sin billedcyklus "DIE 10 GEBOTE" (de ti bud) i St. Jacobi-kirken i Hamburg. I november 2005 åbnede en udstilling i Werl, og i februar 2006 i Dresden. Ved ferniseringen af Walentowskis galleri "Lindenberg & more" i den nye indkøbsgade Europa Passage i Hamburg var den første udstiller Udo Lindenberg. Der udkom desuden bøger med afbildninger af Lindenbergs værker. Arbejder af Lindenberg befinder sig i Tysklands Kanzleramt og i Haus der Geschichte. Hans "Likörelle"-malerier, indfarvet med alkoholiske drikke, er patenterede.
Ved sit trediveårs scenejubilæum i 2003 gik Udo Lindenberg på en turné med mottoet "Aufmarsch der Giganten" (giganternes opmarch), der indbefattede to koncerter i Folkerepublikken Kina.
I anledning af udgivelsen af Lindenbergs film Panische Zeiten på dvd, offentliggjorde han stiftelsen af et "Panikparti".
Lindenbergs tekster
Lindenbergs tekster dækker et bredt spektrum. De spænder fra samfundsmæssige til private og mellemmenneskelige temaer. Han anvender et sprog der er rigt på metaforer og fortæller historier med træffende ordvalg. Forfatteren Benjamin von Stuckrad-Barre har betegnet Lindenberg som den største tyske efterkrigslyriker. Han var idémand til albummet Poesiealbum fra 2004, hvor prominente personer som Bryan Adams og Elke Heidenreich oplæser Lindenberg-tekster.
Siden slutningen af 1960'erne har Lindenberg taget fat i tidens politiske emner. Mange af hans sange, som "Wozu sind Kriege da" (hvorfor har vi krig), udtrykker hans pacifistiske verdenssyn. I begyndelsen af 1980'erne var han imod stationering af Pershing II-mellemdistanceraketter i Vesttyskland samt SS-20-raketter i DDR, og udtalte sig derom ved koncerten Rock für den Frieden (rock for fred) i DDR og ved fredsdemonstrationer i Vesttyskland. I stykket Grande Finale kritiserede han i sangen "Kleiner Junge" miljøødelæggelse, sociale misforhold og erhvervsmæssige skævheder mellem nord og syd.
Med sangen "Lady Whisky" beskrev han musikalsk sine egne alkoholproblemer. I "Mit dem Sakko nach Monaco" antydede han sit alkoholproblem ("Ich fiel direkt vom Himmel auf ein Doppelkornfeld", som metafor for sin fødsel) og han beskrev stoffer som et problem ("Riskante Spiele").
Kærlighed og forhold er et andet tema, der får megen plads i hans tekster, som i "Sie liebten sich gigantisch" eller "Cello".
Panikorchester
Panikorchester er Udo Lindenbergs gruppe og dermed den "hårde kerne" blandt mange andre kunstnere, der indimellem deltager i hans koncerter og produktioner. Gruppens stiftelsesdag angives som 13. august 1973, hvor gruppen gav sin første koncert i Emsdetten. Siden har gruppen haft mange udskiftninger blandt medlemmerne.
Diskografi over albummer
Udo Lindenberg i 2005
1971 Lindenberg (på engelsk)
1972 Daumen im Wind
1973 Andrea Doria (med Panikorchester)
1974 Ball Pompös
1975 Votan Wahnwitz
1975 No Panic (på engelsk)
1976 Galaxo Gang, Waldemar Wunderbar
1976 Sister King Kong
1977 Panische Nächte
1978 Dröhnland Symphonie und Geen Paniek (på hollandsk)
1978 Lindenbergs Rock Revue
1979 Der Detektiv
1979 Livehaftig
1980 Panische Zeiten
1981 Udopia
1982 Intensivstationen (live)
1982 Keule
1983 Odyssee
1983 Lindstärke 10
1984 Götterhämmerung
1985 Sündenknall
1985 Radio Eriwahn
1986 Phönix
1987 Feuerland
1987 Gänsehaut
1987 I Don't Know Who I Should Belong To
1988 Harmonie
1988 Lieder statt Briefe (tysk-russisk med Alla Pugatjova)
1988 Casa Nova (med Zeus B Held)
1988 Hermine (Lindenberg synger sange af Hollaender/Kästner/Eisler-Brecht m.fl.)
1988 Horizont
1989 BRD
1990 Live in Leipzig
1991 Ich will dich haben
1991 Unter die Haut
1991 Gustav
1992 Panik Panther
1993 Benjamin
1994 Hut Ab (sunget af forskellige sangere og venner af Lindenberg)
1995 Kosmos
1996 Und ewig rauscht die Linde
1996 Berlin
1997 Live 1996
1997 Belcanto (med Deutsches Filmorchester Babelsberg, dirigeret af Frank Strobel)
2001 Ich schwöre: das volle Programm (live med Deutschen Filmorchester Babelsberg, dirigeret af Scott Lawton)
2002 Atlantic Affairs
2003 Panikpräsident
2003 Das Beste die 2.
2004 Kompletto – Alle Hits
2008 Stark wie Zwei
Litteratur
Udo Lindenberg: El Panico oder: Wie werde ich Popstar?. Goldmann, München 1990, ISBN3-442-09895-5
Udo Lindenberg: Der Pakt. Vom Leben gezeichnet. Gemälde von Udo Lindenberg. Teneues Buchverlag, ISBN3-8238-5438-0
Udo Lindenberg med Kai Hermann: Panikpräsident. Die Autobiographie. Random House Entertainment, 2004. ISBN3-8090-3022-8
Udo Lindenberg i samarbejde med Ralph Larmann og Tine Acke: Udo Lindenberg . Das Lindenwerk. Malerei in Panikcolor mit ausgewählten Texten. Schwarzkopf & Schwarzkopf, Berlin 2005, ISBN3-89602-618-6
Udo Lindenberg med Rolf Lindner og Rambow/Lienemeyer/van de Sand: Rock'n'Roll und Rebellion . Ein panisches Panorama. Syndikat Autoren und Verlagsgesellschaft, Frankfurt am Main 1981, ISBN3-8108-0197-6
