Den var kulminationen på den 36. sæson i Europas næststørste klubturnering for hold arrangeret af UEFA siden etableringen af UEFA Cup i 1971. For begge hold var det anden gang, de var nået til finalen i turneringen. Espanyol var i finalen i 1988, hvor de tabte til Bayer Leverkusen. Sevilla var i finalen året før, hvor de vandt sikkert over engelske Middlesbrough.
Sevilla vandt kampen efter straffesparkskonkurrence og blev det første hold, der genvandt titlen, efter Real Madrid vandt i 1985 og 1986.
Efter 18 minutter faldt kampens første mål, og Adriano bragte Sevilla foran 1-0. Den føring holdt kun ti minutter før Albert Riera bragte balance i regnskabet. Espanyols defensive midtbanespiller Moisés Hurtado fik rødt kort efter 68 minutter, da han modtog sit andet gule kort.
Stillingen 1-1 holdt i den ordinære spilletid, og spillerne måtte ud i 2 gange 15 minutters forlænget spilletid. Frédéric Kanouté var på pletten i det 105. minut, men igen fik Espanyol udlignet på Jônatas Domingos mål fem minutter før tid. Da der ikke kom yderlige scoringer, skulle finalen afgøres efter straffesparkskonkurrence. Den vandt Sevilla, da Espanyol misbrugte tre af de første fire forsøg.
Sevillas målmand Andrés Palop blev kåret til kampens bedste spiller.
