Tønder-sagen

Tønder Kommune blev stærkt kritiseret for deres rolle i Tønder-sagen. Som konsekvens af Tønder-sagen blev børn- og ungechefen fyret.[1]

Tønder-sagen er en af de største og mest omtalte sager om seksuelt misbrug af børn i nyere tid i Danmark.[2] Faderen udlånte og udlejede sine to døtre til en række fremmede mænd, som begik seksuelle overgreb mod pigerne, der er fra henholdsvis 1994 og 1997. Sagen blev optrevlet da politiet i Sønderborg den 4. august 2005 modtog et anonymt tip, som førte til en undersøgelse af Tønder-pigernes forløb. Knap tre uger senere, den 24. august 2005, blev forældrene anholdt og først da blev de to piger tvangsfjernet fra hjemmet – selvom offentligt ansatte og almindelige borgere tidligere havde indsendt mindst 14 underretninger med mistanke om omsorgssvigt, og offentlige instanser havde tidligere holdt op mod 30 møder – dog uden resultat.[3][4]

Daværende socialminister Eva Kjer Hansen (V) ville fire måneder efter sagens afsløring i 2005 ikke uddele kritik af Løgumkloster Kommune, fordi "der ikke er tilstrækkeligt belæg for at påtale deres faglige håndtering af sagen". Tønder Kommune, som familien flyttede til i 2004, fik ministerkritik, og en kommunal chef blev fyret.[5] Familien var bosiddende i Tønder Kommune ved efterforskningens begyndelse, selvom misbruget også foregik da familien boede i Løgumkloster Kommune.

Siden forældrene blev anholdt, er der foretaget 14 yderligere anholdelser, og inklusive faderen fik de 15 mænd sammenlagt 45 års fængsel for at misbruge pigen.[6] Senere kom det frem, at faderen havde misbrugt både sin ældste og yngste datter. Faderen blev dømt for incest, samleje med mindreårige og for blufærdighedskrænkelse, hvilket i februar 2007 resulterede i en dom på 10 års fængsel. Faderen blev samtidig dømt til at betale 200.000 kroner i erstatning til storesøsteren og 50.000 kroner til lillesøsteren.[7] Moderen blev på grund af diagnosen skizofreni, idømt en tidsubegrænset behandlingsdom for medvirken til faderens incest.[8]

Efter dommene var faldet i Tønder-sagen startede i øvrigt en landsindsamling af underskrifter for skærpede straffe i sager om misbrug af børn. Indsamlingen blev startet af mekaniker Peter Petersen fra Sønderjylland og resulterede i 30.000 underskrifter, der blev afleveret til den daværende justitsminister Lene Espersen. Espersen udtalte, at hun tolkede de meget stærke krav, som underskriverne rejste, som et udtryk for forargelse over, at straffene i pædofilisager ikke når op i den høje ende af strafferammen.[9]

De to piger har fået en erstatning på samlet set 1.215.000 kr. Den ældste piges erstatning var på i alt 880.000 kroner, mens den yngste fik knap 320.000 kroner i erstatning.[10] Den 6. marts 2014 valgte Tønder Kommune at tildele Tønder-pigen 300.000 kroner i godtgørelse. I februar blev Tønder Kommune stævnet på vegne af Tønder-pigens advokat, Nikolaj Nielsen, med henblik på at få kommunen til at anerkende det svigt, kommunen havde udsat hende for. Kommunen reagerede ved at overdrage sagens akter og stævningen til sit forsikringsselskab, der vendte tilbage med en melding om, at godtgørelseskravet kunne indfries inden for kommunens ansvarsforsikring.[11][12]

Tønder-sagen har været beskrevet i adskillige avisartikler, i bøger og i dokumentarprogrammer og så er dramafilmen Himlen falder fra 2009, direkte inspireret af sagen.

Status for sagen

Der er i alt blevet foretaget 16 anholdelser inklusiv pigernes forældre. De seksuelle overgreb begyndte i Løgumkloster Kommune, men da familien flyttede til en landsby nær Tønder, blev sagen overgivet til Tønder Kommune, som ikke tog affære i tide, så de seksuelle misbrug kunne forsætte.

Sagens forløb

  • 4. august 2005: Politiet i Sønderborg modtager et anonymt tip og indleder en undersøgelse.
  • 24. august 2005: Forældrene anholdes og pigerne tvangsfjernes og kommer i familiepleje.
  • 11. januar 2006: En 40-årige mand bliver varetægtsfængslet (nummer 11).

Forældrene

Faderen (som er invalidepensionist på grund af en hjertefejl) blev sigtet for at have udlånt og udlejet pigerne til en række fremmede mænd, som havde begået seksuelt overgreb mod pigerne, og for selv at have foretaget overgreb. Under sin varetægtsfængsling i Arresthuset i Vejle i december 2006 forsøgte han at begå selvmord. Faderen var medlem af Satanistisk Forening, mens overgrebene stod på.[13]

Moderen (var organist i en lokal kirke) blev sigtet for medvirken til eller forsøg på medvirken til samleje eller anden kønslig omgang end samleje. I forhold til den yngste datter blev hun sigtet for at have bidraget til, overværet og været vidende om faderens overgreb. Moderen udtalte senere i TV 2's kriminalmagasin Station 2, at hun var uskyldig og betegnede sig selv som et offer i sagen.

De sociale myndigheder

Der kom frem at familien tidligere havde været i de sociale myndigheders søgelys i 2004, hvor familien boede i Løgumkloster Kommune, fordi moderen var psykisk syg. Pigerne fik i den forbindelse bevilget en aflastningsfamilie og var indstillet til observation på Helsehjemmet Behandlingsinstitution i Haderslev. Familien flyttede derfor til Tønder Kommune.

Kort efter forlod moderen familien, og først et halvt år senere blev pigerne undersøgt på institutionen Helsehjemmet på Tønder Kommunes opfordring. Resultatet af undersøgelsen var uklar, og den medførte ikke yderligere tiltag fra kommunen. Det har senere medført kritik af de involverede kommuners sociale myndigheder, som er blevet beskyldt for utilstrækkelig kommunikation mellem kommunerne omkring familiens forhold og manglende handling. Den 5 marts 2014 betalte Tønder kommune en godtgørelse på 300.000 kr. til den ældste datter efter hun havde stævnet kommunen. Direktøren for Børn, Skole, Kultur og Fritid i Tønder kommune udtaler at de har valgt at betale frivillig for at undgå en retssag.

Retsforfølgelse

Den 47-årige fader i Tønder-sagen blev den 20. februar 2007 ved byretten i Tønder idømt 10 års fængsel for seksuelt misbrug af sine to døtre. Dommen faldt efter, at faren tidligere samme dag i retten havde bekræftet sin tilståelse af dels sit eget seksuelle misbrug af døtrene, dels at have ladet en række andre – allerede dømte – mænd misbruge pigerne. Samtidig med fængselsstraffen blev han dømt til at betale 200.000 kroner i erstatning til den ældste af pigerne og 50.000 kroner til den yngste.

Den 47-årige mand blev dømt for selv at have misbrugt døtrene, og for at have tilskyndet mange andre mænd til samleje eller anden sex med den ældste datter, mens hun kun var 10 til 11 år. I et retsmøde i Tønder erkendte faren samtlige 19 tiltalepunkter, og efter anklageren og forsvarerens procedure tog det kun en halv time for dommer Henriette Frölich at udmåle straffen.[14]

Moderen blev den 11. december 2006 ved byretten i Tønder idømt en tidsubestemt behandlingsdom på et psykiatrisk hospital; det kom frem, at hun siden 1983 havde lidt af skizofreni.

Øvrige domme i sagen

  • 58-årig mand fra Flensborg med tyrkisk baggrund. Dømt for to samlejer. Idømt 3 års fængsel og udvisning fra Danmark for bestandig.[15]
  • 35-årige Abdul Jalil Ahadi fra Aabenraa – afghansk statsborger og førtidspensionist. Dømt for et samleje. Idømt 2 års fængsel og udvisning fra Danmark for bestandig.[16]
  • 23-årige Said Mohammed Zakria Hosseini fra Aabenraa – afghansk statsborger. Dømt for et samleje. Idømt 2 års fængsel og udvisning fra Danmark for bestandig.[17]
  • 37-årig tyrker, pizzeriaejer fra Esbjerg. Dømt for to samlejer. Idømt 3 års fængsel.
  • 38-årig srilankaner, pizzeriaejer fra Aabenraa, srilankansk statsborger. Dømt for to samlejer. Idømt 3 år og 3 måneders fængsel samt udvisning fra Danmark for bestandig.[18]
  • 18-årig srilankansk statsborger, studerende fra Haderslev. Dømt for anden kønslig omgang end samleje. Idømt 1 års fængsel.
  • 65-årige Mogens Bank, pensionist fra Højer. Dømt for sexmisbrug af den ældste pige. Idømt 2 år og 9 måneders fængsel.[19]
  • 45-årige Bjarne Søndergaard Nielsen, pladesmed fra Stenderup-Krogager. Dømt for samleje. Idømt 2 år og 3 måneders fængsel.
  • 49-årige Verner Erling Staal, håndværker fra Gørding. Dømt for et samleje. Idømt 2 års fængsel.[20]
  • 35-årig srilankaner, pizzeriamedarbejder fra Haderslev, oprindeligt fra Sri Lanka. Dømt for et samleje. Idømt 2 års fængsel.
  • 54-årige Ove Pedersen, landmand fra Branderup. Dømt for et samleje. Idømt 2 års fængsel.[21]
  • 61-årige Kjeld Erling Nielsen, revisor fra Bramming. Dømt for anden kønslig omgang end samleje. Idømt 1 år og 9 måneders fængsel.[22]
  • 74-årige Gerhard Trip, pensionist fra Abild. Kendt skyldig i fem tilfælde af anden kønslig omgang end samleje. Idømt 2 år og 3 måneders fængsel.
  • 45-årige Parameswaran Sinnathambi, mand fra Aabenraa, født i Sri Lanka. Kendt skyldig i fem samlejer og i at have medvirket til, at syv andre mænd også havde sex med den ældste pige. Idømt 6 års fængsel.[23]

Bibliografi

Bøger

  • 2007 – Grænselandet: Tøndersagen efterforsketMads Brügger
  • 2007 – Tøndersagen – Claus Jessen
  • 2022 – Jeg er her jo - kald mig aldrig Tønderpigen igen – Pia Møller Søe & Zandra Berthelsen

Claus Jessen, journalist på Ekstra Bladet og har dækket sagen siden starten. Han udgav den 28. marts 2007 "Tøndersagen" på Ekstra Bladets Forlag. Bogen kom ind på flere bestseller-lister.

I efteråret 2007 udkom Mads Brügger og Nikolaj Thomassens bog "Grænselandet: Tøndersagen efterforsket".

Jeg er her jo er den ældste pige Zandra Berthelsens egen beretning formidlet i samarbejde med forfatter Pia Møller Søe.

Film

Se også

Kildehenvisninger

  1. ^ Birgitte Rørdam (25. januar 2006). "Børn- og ungechef fyret". Socialrådgiveren. Arkiveret fra originalen 10. marts 2014. Hentet 10. marts 2014.
  2. ^ Birgitte Rørdam (10. januar 2007). "Tøndersagen bliver aldrig glemt". Socialrådgiveren. Arkiveret fra originalen 10. marts 2014. Hentet 10. marts 2014.
  3. ^ Tønderpigen blev svigtet i otte år, DR, 05. JAN. 2014
  4. ^ Ulrik Baltzer (2014-03-06). "Kommune om Tønder-afgørelse: Nu kan pigen komme videre". Ekstra Bladet.
  5. ^ Tønderpigen svigtet i otte år, Dagens, 5. januar 2014
  6. ^ FAKTA: Tøndersagen er blandt de groveste misbrugssager, Dagens, 5. marts 2014
  7. ^ Peter Voergaard (18. juli 2011). "2005: Tønder-sagen". BT. Arkiveret fra originalen 24. september 2015. Hentet 10. marts 2014.
  8. ^ Tøndersag: Mor fik behandlingsdom Arkiveret 8. marts 2016 hos Wayback Machine, JydskeVestkysten, 11. dec. 2006
  9. ^ 30.000 ønsker hårdere straffe for børnesex, Kristeligt Dagblad, 15. december 2005
  10. ^ Lisa Ioannou (22. juni 2011). "Se hvad de fik i erstatning". TV 2 Nyhederne.
  11. ^ Kommune om Tønder-afgørelse: Nu kan pigen komme videre, Ekstra Bladet, 6. marts 2014
  12. ^ Emilie Conradsen (06-03-14). "DIREKTØR SIGER UNDSKYLD TIL TØNDERPIGEN". TV Syd. Arkiveret fra originalen 15. juni 2015. Hentet 10. marts 2014. {{cite news}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  13. ^ Laurits Nansen (11. december 2006). "Far i Tøndersag var satanist". Avisen.dk.
  14. ^ dabu (20. februar 2007). "Tøndersag: Faderen 10 år i fængsel". TV 2 Nyhederne.
  15. ^ LANDSRETTEN STADFÆSTER DOM I TØNDER-SAGEN (Webside ikke længere tilgængelig), TV Syd, 13-03-07
  16. ^ Claes Holtzmann Senger (6. december 2006). "Endnu en udvisning i Tøndersagen". JydskeVestkysten. Arkiveret fra originalen 29. april 2015. Hentet 10. marts 2014.
  17. ^ "To mænd fik to års fængsel i Tøndersagen". Berlingske. 18. august 2006.
  18. ^ Familiefar fik hidtil hårdeste dom i Tøndersagen Arkiveret 29. april 2015 hos Wayback Machine, JydskeVestkysten, 04. jul. 2006
  19. ^ 65-årig får skærpet straf i Tøndersagen, Ekstra Bladet, 7. september 2006
  20. ^ TORBEN JAKOBSEN (19.05.06). "Tre dømt i Tønder-sagen - en frikendt". Jyllands-Posten. {{cite news}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  21. ^ Hårdere straffe for sexmisbrug i Tøndersagen, BT, 2. februar 2006
  22. ^ Finn Bach Og Kirsten Lund Hansen (2. februar 2006). "Markant strengere straffe til tre mænd i sex-sagen fra Tønder". JydskeVestkysten. Arkiveret fra originalen 31. marts 2016. Hentet 10. marts 2014.
  23. ^ 45-ÅRIG FIK SEKS ÅRS FÆNGSEL I TØNDER-SAGEN Arkiveret 5. marts 2021 hos Wayback Machine, TV Syd, 17-01-07

Eksterne henvisninger

Strategi Solo vs Squad di Free Fire: Cara Menang Mudah!