Tønder (sønderjysk: Tynne, frisisk: Tuner, tysk: Tondern) er en by i det sydvestlige Sønderjylland, ca. 5 km fra den dansk-tyske grænse og har 7.564 indbyggere (2024)[1]. Byen ligger lavt på overgangen mellem hedesletten og marsken og afgrænses af Vidå mod syd. Landevejene rute 8, 11 og 25 mødes i Tønder.
Tønder er en moderne skole- og erhvervsby med bl.a. aluminiumsbearbejdning, fotolaboratorium, støbefabrikker og et aktivt handelsliv kombineret med smuk, gammel arkitektur. Erhvervslivet domineres i dag af enkelte store virksomheder som Norsk Hydro Aluminium, Pro Rengøring og Brdr. Hartmann A/S. Desuden har skokoncernen ECCO et kursus- og konferencecenter ved byen.
Nærmeste naboby er Møgeltønder, som ligger 4 kilometer vest for byen. Tønder har et daghospital. Tønder Station har flere daglige afgange til Esbjerg og der går også daglige afgange til Niebüll/Tyskland med Arriva. Hvert år i august finder den traditionsrige Tønder Festival sted, som især byder på folke- og jazzmusik. I julemåneden er Tønder især kendt for sit julemarked og Det Gamle Apotek, som rummer Skandinaviens største juleudstilling.
Foruden Tønder Museum (nu Kulturhistorie Tønder) med bl.a. udstilling af arkitekt Hans J. Wegners møbler i det tidligere vandtårn og Kunstmuseet i Tønder (tidligere Sønderjyllands Kunstmuseum) findes nord for byen et zeppeliner- og garnisonsmuseum. Kulturlivet er mangfoldigt med over 200 foreninger, hvoraf også det tyske mindretal har en del.
Historie
Tønder Kristkirke
Byen nævnes allerede i 1100-tallet af en arabisk korttegner Al-Idrisi, men der er usikkerhed om navnet Tundira henviser til Tønder eller Møgeltønder. Byen fik i 1243 Lybsk stadsret, og er dermed landets ældste købstad. Byen var oprindelig en havneby, hvilket også ses på nutidige gadenavne som Skibbroen og Skibbrogade, men byen mistede allerede i 1550'erne adgang til havet og dermed sin havn på grund af Hans den Ældres digebyggerier. Disse byggerier blev sat i gang efter en alvorlig stormflod i 1532, hvor vandet stod 1,8 meter højt i Tønder kirke, svarende til en højde på 5,3 meter over dagligt vande. Voldsomme stormfloder i 1615 og 1825, og i sidste århundrede i 1923 og 1976 var et vilkår som byen i hele sin historie har forsøgt at beskytte sig imod. Helt frem til midten af 1900-tallet var Tønder om vinteren omgivet af vand på alle sider, men i dag er Tøndermarsken sikret af Det fremskudte Dige, som strækker sig fra Emmerlev Klev og ned til Hindenburgdæmningen.
Frem til 1600-tallet havde byen en betydelig skibsfart og handel især Nordtyskland og Nederlandene og deraf følgende indvandring. De anlagte diger sikrede byen mod oversvømmelser, men afskar den direkte sejlads, så Rudbøl og senere Højer måtte benyttes som udskibningshavne. Herefter udviklede Tønder sig til et centrum for produktion og salg af kniplinger. Byen fik i 1788 et lærerseminarium, som i 1989 blev sammenlagt med Haderslev Statsseminarium.
Efter krigen i 1864, hvor Tønder blev tysk, oplevede byen øget vækst, og der opstod industri. Byen fik adgang til et større opland mod syd, og handelsmæssigt konkurrerede Tønder med især Husum. Der etableredes jernbaneforbindelse til Tinglev på den jyske længdebane i 1867 og til Højer i 1892.
Ved begyndelsen af 1900-tallet nød byen godt af turismen på øen Sild, idet turisterne rejste via Tønder og Højer. Med Genforeningen i 1920 blev Tønder imidlertid dansk, og turisttrafikken til Sild ophørte. Desuden mistede byen efter den nye grænsedragning størstedelen af sit sydlige opland. I 1900-tallet lykkedes det at afvande hele Tøndermarsken, og Tønder blev trafikknudepunkt og dermed handelsby for et ret stort område. Selvom den industrielle udvikling længe var begrænset i byen, næsten fordobledes indbyggertallet i det 20. århundredes første halvdel, og i 1950 rundede Tønder 7.000 indbyggere. I disse år kom en del nye virksomheder til byen, mens allerede eksisterende virksomheder ekspanderede. Alligevel var kun 28 procent af de erhvervsaktive i byen i 1960 beskæftiget indenfor industri- og håndværksfagene.[2]
Ved kommunalreformen i 2007 blev Tønder sammenlagt med 6 andre kommuner, inklusiv Skærbæk og Rømø. Dermed er Tønder arealmæssigt Danmarks femtestørste kommune.
Norsk Hydro Aluminium (i dag omdøbt til Sapa Extrusion Denmark) ekstruderer og sælger aluminiumprofiler til det danske marked og Tyskland. Aluminiumprofilerne leveres enten i rå tilstand eller med overfladebehandling og eventuelt mekanisk bearbejdning. Virksomheden har 260 medarbejdere som er fordelt på produktion i Tønder og salgskontorer i Tønder og Risskov.
Tønder Kaserne husede soldater i årene 1936-2002.[4]Tønder Kaserne blev afviklet i 1999-2002, hvor også Elektronisk Krigsførelseskompagni blev flyttet til Fredericia.
Tønder er kendt for en særlig form for kniplinger kaldet tønderkniplinger, og der afholdes også en festival for knipling i byen. Den tiltrækker mange besøgende fra hele verden.
Byen er hvert år samlingssted for mange musikentusiaster under Tønder Festival, en af de vigtigste europæiske festivaler indenfor traditionel og moderne folkemusik, roots og blues. Festivalen finder sted hvert år i den sidste hele weekend i august. Den begyndte i 1974. Der er i 2006 ca. 1.900 frivillige medarbejdere tilknyttet festivalen.
Ludwig Andresen: Geschichte der Stadt Tondern bis zum dreißigjährigen Krieg. Verlag Heimat und Erbe, Flensburg 1939
Ludwig Andresen: Beiträge zur neuen Geschichte der Stadt Tondern. Verlag Heimat und Erbe, Flensburg 1943
Britta Bargfeldt: Die deutsche Volksgruppe und der Nationalsozialismus – am Beispiel der Stadt Tondern in den dreißiger Jahren, in: Heimatkundliche Arbeitsgemeinschaft für Nordschleswig. Heft 78,S. 9-109. Verlag der HAG, Aabenraa 2003, ISBN87-87301-03-2
Henrik Becker-Christensen: Byen ved grænsen. Tønder 1920-1970. Institut for Grænseregionsforskning, Aabenraa 1993, ISBN87-87637-85-5
Carsten Erich Carstens: Die Stadt Tondern. Eine historisch-statistische Monographie. Verlag von F. Dröhse, Tondern 1861
Hans Christian Christensen / Magnus Lorentzen: Dengang i Tønder. Sorgenfri Tryk, Tønder 1997, ISBN87-90476-03-4
W.Christiansen / Ingolf Haase: Nystaden. Billeder fra det gamle Tønder. Forlaget Neffen, Tønder 1986, ISBN87-88995-04-6
Heimatkundliche Arbeitsgemeinschaft für Nordschleswig: 750 Jahre Stadt Tondern 1243-1993. Verlag der HAG, Aabenraa 1993, ISBN87-87301-00-8
Günter Weitling: Deutsches Kirchenleben in Nordschleswig seit der Volksabstimmung 1920. Bund Deutscher Nordschleswiger & Archiv/Historische Forschungsstelle der deutschen Volksgruppe, Aabenraa 2007, ISBN978-87-991948-0-3
.svg)
