Tulipanfest (Ribe)

Tulipanfest i Ribe er en form for byfest, der afholdes én gang årligt.

Sidst i 1940’erne er markerne syd for Ribe fyldt med tulipaner og liljer. Her dyrkes løg til de populære blomster. Ved blomsterløgsdyrkning bruges selve blomsterhovedet ikke og det var her ideen opstod.[1]

TuliBierfest 2014 - et nyere tiltag til årets Tulipenfest

Ifølge Tulipanfestens egne officielle hjemmeside, var det konen til den daværende turistchef, Keld Christensen, der fik ideen til at udsmykke Ribe med de mange blomsterhoveder.[1]

Ifølge Billed Bladet, der gæstede byen i forbindelse med den første Tulipanfest, var det direktøren for Dansk Blomsterløgkultur, M. C. Hagelund, der fik ideen.[2]

Fakta er det, at den første tulipanfest blev afholdt på mors dag d. 12. maj 1952. Op mod 100.000 afrevne blomsterhoveder var blevet leveret til byen, der blev benyttet til blomster- guirlander, kranse og andet til at udsmykke byen med.[2]

Begunstiget af godt vejr, var succesen hjemme og man gentog den igen året efter. 130 huse i Ribe var udsmykket og 20-25.000 mennesker gæstede byen.[1]

I 1957 var der helt op imod 50.000 gæster i byen for at se de mange udsmykninger.[1]

Det var et stort arbejde at udsmykke byen i dagene og mest nætterne op til festdagen. Det store arbejde fik mange af byens erhvervsdrivende til at springe fra og i 1963 var festen helt aflyst.[3]

Tulipanfesten afsluttes med et Tulipanoptog - her fra 2015

I 1964 overtog byens tre store sportsklubber, Ribe Håndboldklub, Ribe Badmintonklub og Ribe Fodboldklub festen. Dermed blev festen drevet videre af foreningernes frivillige kræfter.[1]

1970’ernes start med årets Tulipanfest starter atter med en debat om festens berettigelse, da der er gået lidt for meget øldrikkeri og voldsmentalitet i den.[4]

I midten af 1990’erne er festen spredt ud til en tulipanfestuge, der afsluttes af et Tulipanoptog gennem byen.

2010’erne har der været tre emner omkring årets Tulipanfest, der går igen år efter år:

-         de unges druk ved Tulipanfesten, der har afledt et afspærret tulipanfestområde, hvor man ikke selv må medbringe alkohol[5]

-         der benyttes oftere og oftere farvede servietter frem for blomsterhoveder

-         for få deltagende i tulipanoptoget

Et nyere tiltag med stor succes, er Tulibierfesten fredag aften, hvor teamet er tyrolerudklædning og øl i rigtige bier-krus.

Målt på økonomisk overskud, at festen fortsat en stor succes for de tre klubber bag, naturligvis som den første Tulipanfest – afhængigt af vejret.[6]

Grundet COVID19, var Tulipanfesten aflyst i 2020.

Referencer

  1. ^ a b c d e Historien bag Tulipanfesten i Ribe: https://www.tulipanfestenribe.com/historien-bag-tulipanfesten Arkiveret 25. januar 2021 hos Wayback Machine
  2. ^ a b Billed Bladet 20. maj 1952: Tulipaner og kønne Piger i Ribe
  3. ^ Aktuelt 20. marts 1963
  4. ^ Ribe Folkeblad d. 23. juni 1971 - Overvejende stemning for at sløjfe tulipanfesten
  5. ^ JP.dk 15. maj 2014: Ribe sat på den anden ende af alkohol-misforståelse
  6. ^ Ugeavisen Ribe 26. juni 2019: Tulipanfest i Ribe gav knap en million i overskud

Eksterne henvisninger

Strategi Solo vs Squad di Free Fire: Cara Menang Mudah!