Trave udspringer 5 km vest for Gleschendorf i den oldenburgske provins Lübeck, flyder i en-mod-vest rettet bue gennem Holsten, idet den gennemstrømmer Warder-Søen og passerer Segeberg og Bad Oldesloe, træder dernæst ind i fristaden Lübecks landomraade og udmunder ved Travemünde i Østersøen.
Neden for Lübeck udvider Trave sig til en indsø og danner før udmundingen Pötenitzer Wiek med en sidebugt mod sydøst (Dassower sø).
Længden beløber sig til 112 km, hvoraf 16 km fra Oldesloe til Lübeck er sejlbare for små skibe, 23 km fra Lübeck til mundingen for skibe på indtil 5 m’s dybgang.