Trappemaskine

En trappemaskine er et mekanisk hjælpemiddel, der sikkert kan transportere personer og gods på trapper. Den har form som en sækkevogn, hvor der på hver side

Trappemaskine
Trappemaskine til persontransport

En trappemaskine er et mekanisk hjælpemiddel, der sikkert kan transportere personer og gods på trapper. Den har form som en sækkevogn, hvor der på hver side er monteret flere hjul eller støtteben. Ved hjælp af en elmotor med batteri hæves eller sænkes trappemaskinen fra et trappetrin til det næste. Hastighed og retning styres fra en anordning ved håndtaget. Der findes mange forskellige modeller. Den største kan klare løft på op til 310 kg.

Persontransport

Gangbesværede og handicappede personer kan have stor gavn af en trappemaskine. Trappemaskinen kan gøre det muligt for dem at blive boende i et hjem med trapper, hvis blot de har en hjælper, der kan betjene trappemaskinen for dem. Tidligere installeredes faste trappemaskiner med faste spor. De har den fordel, at de kan betjenes af en kørestolsbuger uden en hjælper. Firmaer med speciale i handicaptransport har ofte en trappemaskine med i bilen.

Godstransport

Tidligere blev tunge ting båret op ad trapperne, men for at undgå tunge løft anvendes nu en trappemaskine. Mange vognmænd har en trappemaskine med på lastbilen. Den anvendes når der skal leveres tunge hårde hvidevarer, ovne, pejse, fliser, cementsække og gulvslibemaskiner til lejligheder i etageejendomme. Flyttefirmaer anvender den til transport af tunge møbler på trapper. Øldepoter har specialmodeller der passer til transport af ølkasser og ølfustager til værtshuse og mindre kiosker og butikker, hvor trapper besværliggør adgangen.

Lovkrav

Arbejdsmiljøloven [1] foreskriver at arbejde med manuel håndtering skal tilrettelægges hensigtsmæssigt. Hvis arbejdet kan indebære en risiko for sikkerhed eller sundhed, så skal der anvendes tekniske hjælpemidler for at undgå tunge løft.

Referencer

Content Disclaimer

Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.

  1. The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
  2. There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
  3. It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
  4. Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
  5. Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.