Siden kom Torup Slot til slægten Grubbe. Under Sivert Grubbe (1566-1636) blev Torup ofte besøgt af Christian IV. Borgen blev kraftig moderniseret. Kongen lod på Kirstine Munks anmodning sine soldater opdæmme en sø, der omgav slottet til 1775. I 1647 blev Torup købt af Corfitz Ulfeldt. Han var gift med Christian IV's datter Leonora Christine. Han gik senere i tjeneste hos den svenske konge efter at være flygtet fra København, hvorfra han bragte sig i sikkerhed for anslag fra Frederik III. Slottet blev taget fra ham i 1660, men i 1735 tilbagegivet til hans dattersøn Jochum Beck.
Siden 1970 har slottet Torup med slotspark og den omkringliggende bøgeskov været ejet af Malmø kommune. Der er offentlig adgang til slotsparken.