Tom Dumoulin (født 11. november1990 i Maastricht) er en tidligere hollandsk professionel cykelrytter, der ved karrierestoppet i 2022 cyklede for Team Jumbo-Visma.[1] Han er kendt som tempospecialist og klassementsrytter. I 2017 vandt han for første gang Giro d'Italia. I 2018 blev han nummer 2 i både Giro d'Italia og Tour de France. Han har vundet etaper i alle tre Grand Tours. I 2017 vandt han verdensmesterskabet i enkeltstart, og året efter vandt han sølv.
Dumoulin deltog for Holland ved OL 2016 i Rio de Janeiro, hvor han stillede op i linjeløbet, men udgik i lighed med omkring firs andre deltagere.[2] Nogle dage senere deltog han også i enkeltstart, hvor hans tid på 1.13.02,84 timer var nok til sølvmedaljen, næsten et minut efter schweiziske Fabian Cancellara, der vandt guld, men 15 sekunder foran britiske Chris Froome på tredjepladsen. Sølvmedaljen var Hollands første OL-medalje i denne disciplin nogensinde.[3]
Tidslinje med samlede resultater fra Grand Tours og store etapeløb