Tidslinjen for livets evolutionshistorie skitserer de væsentligste begivenheder i udviklingen af liv på Jorden. I biologien beskrives evolution som en ændring i de arvelige egenskaber fra den ene generation til den anden, hvor de evolutionære molekylære processer giver anledning til en mangfoldighed af DNA og proteiner reflekteret i en mangfoldighed af biologiske organismer på alle niveauer systematiseret fra riger til arter. Lighederne mellem alle nutidens organismer indikerer tilstedeværelsen af en fælles forfader, som alle kendte arter, levende såvel som uddøde nedstammer fra.
Mere end 99 procent af alle arter, svarende til over fem milliarder arter, der nogensinde har levet på Jorden, anslås at være uddøde. Det skønnes at der er fra 10 til 14 millioner nulevende arter på Jorden, hvoraf omkring 1,2 millioner er blevet dokumenteret og over 86 procent endnu ikke er blevet beskrevet.
Det grundlæggende mønster for livet på Jorden har været en afveksling mellem udslettelse og diversificering, og at der i nogle perioder så f.eks. under den Kambriske eksplosion var stor mangfoldighed og i perioder efter en massedød var lille mangfoldighed.
Arter uddør løbende som miljøer ændres, og organismer konkurrerer om miljømæssige nicher, men lejlighedsvis falder biodiversiteten drastisk i form af en masseudryddelse.
Iltkatastrofen som fandt sted for 2,4-3 milliarder år siden regnes ikke normalt som en masseudryddelse, selv om denne begivenhed førte til tabet af de fleste af planetens obligate anaerobe organismer. De fem største masseudryddelser i Jordens historie er disse:
Ordovicium-Silur massedøden for 440 millioner år siden gik 86% af alle arter tabt, herunder graptolitter
Sendevon-masseuddøden for 375 millioner år siden gik 75% af alle arter tabt, herunder trilobitter