Thrige-Titan

Thrige-Titan A/S er en industrivirksomhed for elektriske maskiner oprettet i Odense af Thomas B. Thrige i 1894. Odense var dengang, næst efter hovedstaden, den

Thrige-Titan
Thrige-Titan
Virksomhedsinformation
SelskabsformAktieselskab Rediger på Wikidata
BrancheFabrikation Rediger på Wikidata
Grundlagt1894 Rediger på Wikidata
GrundlæggerThomas B. Thrige Rediger på Wikidata
HovedsædeOdense, Danmark Rediger på Wikidata
Organisation
EjerThomas B. Thriges Fond Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
CVR-nummer40322418 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Thrige-Titan A/S er en industrivirksomhed for elektriske maskiner oprettet i Odense af Thomas B. Thrige i 1894. Odense var dengang, næst efter hovedstaden, den vigtigste industriby i Danmark. I perioden mellem 1870 og 1970 arbejdede således omkring halvdelen af Odenses befolkning inden for industri og håndværk.[kilde mangler] En stor del af disse ansatte arbejdede på Thrige-firkanten, som betegner det store fabriksområde som Thrige-fabrikken ligger på.

Historie

Virksomheden blev grundlagt i 1894 I et lille lejet værksted ved Odense Å og beskæftigede sig, til at begynde med, med produktion af cykler. Der var dog stor interesse og en øget efterspørgsel på maskiner der kunne udnytte den nye energikilde elektricitet, som var blevet tilgængelig efter at Odenses første el-værk var åbnet i i 1891 og T.B. Thrige udførte derfor også en del installatørarbejde. Thrige-virksomheden begyndte at satse på at fremstille pålidelige elmotorer og dynamoer og ramte således en spirende industriel bølge, som opstod da elværker begyndte at skyde op i hele landet. Elmotoren var en billig og fleksibel kraftkilde i håndværk, industri og landbrug og blev pga. sin fleksible motorkraft hurtigt udbredt til alle dele af erhvervslivet.

Markedet for elektriske maskiner voksede støt, og Thrige udvidede medarbejderstaben. I 1898 var baggårdsværkstedet blevet for lille og T.B. Thrige opførte en fabrik, til fremstilling af motorer og dynamoer, i det nye industrikvarter nord for jernbanen i Odense og på få år steg produktionen til det femdobbelte. Thrige indrettede fabrikationen efter amerikansk forbillede og motorerne var konstrueret så enkelt som muligt og bestod af få, udskiftelige dele. Til slut monterede en arbejder blot de masseproducerede standarddele.

I løbet af en periode på 25 år åbnede mere end 400 elværker landet over, hvoraf Thrige leverede elektriske generatorer til en betydelig del. Samtidig med at virksomheden leverede til elværkerne havde Thrige også stor succes med efterfølgende at levere motorer til værkernes nye elkunder. I 1920 begyndte serieproduktionen i den nye Normalfabrikken, -en ny, rummelig og rationelt indrettet fire-etagers bygning i jernbeton og endnu en gang førte den effektive produktion til faldende priser og øget udredelse. Succesen gjorde T.B. Thrige til den mest velhavende fabrikant i Danmark.

I 1934 skænkede T.B. Thrige sine virksomheder til Thomas B. Thriges Fond. -En fond som havde til formål at drive virksomhederne videre samt at støtte uddannelse og forskning til gavn for dansk industri. Efterhånden som industrisamfundet begyndte at klinge af i løbet af 1970'erne blev Thrige-koncernen fusioneret med Titan i 1967 under navnet Thrige-Titan.

Fra 1969 til 1985 hed direktøren Steen Danø, en barsk, slagfærdig og kontroversiel erhvervsmand, uddannet statsautoriset revisor og havde opbygget Minerva Kunstproduktion i tresserne. Virksomheden var dengang i store økonomiske vanskeligheder, og Steen Danø blev landskendt, da han fik posten og gik i gang med at rationalisere virksomheden. Det lykkedes ham dog at få Thrige på ret køl, inden han i 1985 forlod virksomheden, men i 1990'erne fik Thrige-Titan alligevel sværere og sværere ved at klare sig i den internationale konkurrence. Problemer med afsætningen gav store underskud og tvang til sidst virksomheden til afvikling. I 2000 ophørte produktionen i Thrige-firkanten i Odense. Den sidste elmotor med Thrige på navneskiltet forlod en fabrik i Frankrig i 2005.

Fabrikkens bygninger eksisterer stadig. Dele af bygningerne huser i dag Bazar Fyn og legelandet Løvens Hule, mens det tidligere kontorhus rummer Jobcenter Odense og Odense Kommunes Social- og Arbejdsmarkedsforvaltning.

Biler

Mellem 1911 og 1917 fremstillede virksomheden også en bil.[1]

De første køretøjer var elektrisk drevne lastbiler, hvilket udsprang af virksomhedens baggrund i produktion af elektriske motorer. Senere fulgte bilproduktion med 4-cylindrede motorer fra Ballot og Daimler. Lastbilerne gik over til motorer fra White and Poppe, Continental og Hercules. Bilen fra 1914 anvendte en 12 hk Ballot-motor, som drev den bageste aksel gennem en tretrins gearkasse. Der var ingen differentiale på bagakslen.[1]

I 1918 blev bilproduktionsdelen af Thomas B. Thrige-virksomheden fusioneret med Anglo-Dane og JAN for at danne De forenede Automobilfabrikker A/S. Der blev ikke produceret flere biler, og det nye selskab fremstillede hovedsageligt busser under mærket Triangel frem til 1950.

Se også

Referencer

  1. ^ a b Georgano, N. (2000). Beaulieu Encyclopedia of the Automobile. London: HMSO. ISBN 1-57958-293-1.[side mangler]

Eksterne henvisninger

55°24′20.01″N 10°23′24″Ø / 55.4055583°N 10.39000°Ø / 55.4055583; 10.39000

Content Disclaimer

Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.

  1. The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
  2. There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
  3. It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
  4. Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
  5. Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.