Han var tillige en flittig medarbejder ved Boisens Budstikke, og enkelte af hans bidrag til dette tidsskrift (navnlig den varmtfølte artikelHvad Kirkeklokken nu fortæller, 15. december1864) vakte stor påskønnelse.
Virksomheden i Stege fik imidlertid en brat afslutning, da brystsvaghed nødte ham til allerede i efteråret 1865 ved venners hjælp at søge helbredelse i syden. Opholdet i Italien skaffede ham dog ikke sundheden tilbage.
Rørdam var en irenisk natur, der på forskellig vis, navnlig ved udgivelsen af Kirkebladet (siden 1877), stræbte at tilvejebringe forståelse imellem den grundtvigske retning og dens kirkelige modstandere, særlig den indre Mission.
Han var en varm ven af Bethesdamøderne og Santhalmissionen, og da det forenede Venstre var dannet, skrev han Vennebrev til Grundtvigianerne i "det forenede Venstre" (1874) for at drage sine meningsfæller bort fra en sammenslutning, der i hans øjne var en falsk alliance.
Det var en artikel af ham (i Dansk Kirketidende 1878, nr. 10), der vakte en langvarig fejde om Bjørnstjerne Bjørnsons stilling til kristendommen. Hans død forårsagedes af et hjerteonde, som i flere år havde lammet hans arbejde.