"The Daemon Lover" (Roud 14, Child 243) – også kendt som "James Harris", "A Warning for Married Women", "The Distressed Ship Carpenter", "James Herries", "Th
"The Daemon Lover" (Roud 14, Child 243) – også kendt som "James Harris", "A Warning for Married Women", "The Distressed Ship Carpenter", "James Herries", "The Carpenter’s Wife", "The Banks of Italy", eller "The House-Carpenter" – er en populær ballade, der er dateret til midten af 1600-tallet,[1] som tidligste trykte udgave blev registreret hos Stationers' Register d. 21. februar 1657.[2][1]
I Danmark har Kim Larsen indspillet sangen "Byens Hotel" på samme melodi, men med en dansk tekst. Sangen er blevet indspillet i coverversion af både Nephew og Sømændene.
Der findes flere forskellige versioner af balladen. Ud over de otte, som Francis James Child indsamlede i bind IV af sin antologi The English and Scottish Popular Ballads (versionerne A til H), findes der også andre både i Storbritannien og i USA, hvor den forblev særligt udbredt,[3] og hvor der gennem årene er blevet indsamlet hundredvis af versioner,[4] omkring 250 af dem i trykt form.[5] Til sammenligning blev der kun registreret fire nye varianter i Storbritannien i perioden mellem Childs død i 1896 og anden halvdel af 1960’erne, alle før 1910.[6]
Det var almindeligt at henvise til allerede eksisterende skillingsviser for melodien , og de oprindelige skillingsviser af "A Warning for Married Women" angiver derfor, at balladen skulle synges til melodien "The Fair Maid of Bristol", "Bateman" eller "John True".[7][8] Disse tre melodier identificeres også som "The Lady’s Fall", som især var melodien til "Bateman’s Tragedy" (Roud 22132) og en lang række andre skillingsviser fra det tidlige 1600-tal, hvoraf de fleste omhandlede “forbrydelser, monstrøse fødsler eller advarsler om Guds dom.”[9] Senere kopier fra 1700-tallet af "The Distressed Ship Carpenter" angav ingen melodi overhovedet.[7]
"A Warning for Married Women" og "The Distressed Ship Carpenter" blev trykt med henholdsvis 32 strofer á fire linjer (i ballademål) og 13 til 14 strofer á fire linjer (i langt mål, som Atkinson beskriver som “til tider en smule akavet”).[10]
"A Warning for Married Women" behandler temaerne ægteskab, utroskab og bigami.[11] David Atkinson skriver, at den kan ses som "en forstærkning af de herskende patriarkalske familieforhold."[12] Barbara Fass Leavy beskriver Jane Reynolds som et "advarende eksempel" på, hvad der sker "når kvinder opgiver deres ansvar for at forfølge deres egne fornøjelser."[13] Temaet om materialisme er gennemgående i de forskellige versioner,[12][14] da hustruen sædvanligvis er bekymret for, om hendes elsker vil kunne forsørge hende.[14] Ligeledes bruger han løfter om velstand som et middel til at forføre hende.[14] Leavy foreslår også en anden læsning af balladen, hvor det er hendes ægteskab med en tømrer — snarere end hendes beslutning om at flygte med den tidligere elsker — der kan betragtes som en handling af utroskab.[13] Atkinson beskriver den oprindelige skillingsvise som "bevarelsen af forældede tankemønstre inden for den populære litteraturs kanon."[15]
I overensstemmelse med den kirkelige ret i det tidlige 1600-tals England var et gensidigt ægteskabsløfte tilstrækkeligt til at gøre et par til mand og kone og blev anset for bindende i Guds øjne. Som følge heraf ville brud på et sådant løfte gøre ethvert efterfølgende ægteskab ugyldigt og udløse guddommelig straf.[16] Balladen anvender derfor "folkelig teologi til at forstærke sin betoning af troskab i ægteskabet."[17] Skillingsvisen kan således læses som en opfordring til troskab over for den person, med hvem de oprindelige før-ægteskabelige løfter blev udvekslet, og som en advarsel mod guddommelig straf for at bryde eden.[18]
De ændringer, der opstod ved omformningen af "A Warning for Married Women" til "The Distressed Ship Carpenter", kan ses som en afspejling af "en reel, om end gradvis, ændring i sociale og juridiske holdninger i det tidligt moderne England." Den gengangne elsker bliver en tidligere elsker, og kriminalitet og straf overtager pladsen for synd og gengældelse.[19] Synd bliver igen et markant tema i den skotske "Demon Lover"-tradition (især Child D–G), som fastslår, at den tidligere elsker er djævlen, der "kom for at bortføre den utro pige til helvedes høje."[5] Billedsproget om "himlens og helvedes høje" findes i flere af de versioner, der er indsamlet i Amerika.[20] Alan Lomax beskriver balladen som en bekræftelse af den calvinistiske seksualmoral.[3]
Balladen berører også spørgsmål om klasseforhold. Ifølge Dave Harker stiller "A Warning for Married Women" spørgsmålstegn ved de unge kvinders ansvar, "af værdig byrd og ry".[21] I sin læsning af balladen nævner Leavy modsætningen mellem ægtemanden og elskeren og de to former for tilværelse, de repræsenterer: håndværkerens jordnære liv og hjemlige forpligtelser over for sømandens liv præget af eventyr og frihed.[22]
Mange overnaturlige ballader nævner fiktive eller fjerntliggende steder som lokaliteter.[23] I flere varianter af balladen lover James Harris at føre sin elsker til "the banks of Italie",[23] som er et virkeligt, men tilstrækkeligt fjernt sted til at fungere som endeligt mål for en utro hustru og hendes overnaturlige elsker.[24] I andre versioner bliver Italiens bredder til fx "the banks of Tennessee" (hvor destinationen bliver et kendt sted at vende tilbage til),[25] forskellige generaliseringer ("deep blue sea", "salt water sea") eller abstraktioner ("isle of sweet liberty", "banks of sweet relief").[26]
Balladen blev indsamlet og indspillet mange gange i Appalacherne; Clarence Ashley indspillede en version med banjo-akkompagnement i 1930,[27] Texas Gladden fik to versioner indspillet i 1932 og 1946,[28][29] mens Sarah Ogan Gunning sang en version i 1974.[30] Jean Ritchie sang sin families version af balladen to gange — én af disse blev indspillet af Alan Lomax,[31][32] og den er nu tilgængelig online via Alan Lomax-arkivet.[33]
Sangen var også populær andre steder i USA; Ozark-sangeren Almeda Riddle fremførte endnu en traditionel version i 1964,[34] og folkloristen Max Hunter indspillede flere Ozark-versioner, som er tilgængelige online i Max Hunter Folk Collection.[35][36][37][38]
Canadiske folklorister Edith Fowke, Kenneth Peacock og Helen Creighton indspillede hver deres variant af "House Carpenter" i Canada i 1950’erne og 60’erne.[39][40][41]
Sangen ser ud til stort set at være gået i glemmebogen i Storbritannien og Irland, men en fragmentarisk version, sunget af Andrew Stewart fra Blairgowrie, Perthshire, Skotland, som han havde lært af sin mor, blev indspillet af Hamish Henderson i 1955,[42] og kan høres på Tobar an Dualchais-hjemmesiden.[43] En variant fremført af Frank Browne i Bellanagare, County Roscommon, Irland, blev ligeledes indspillet i 1975 af Hugh Shields.
Sangen er blevet indspillet af en lang række kunstnere under forskellige titler:
{{cite web}}: line feed character i |website= på position 4 (hjælp)
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.