Teak (materiale)

Teaktræ er tømmer fra arten Tectona grandis L.f.

Teak (materiale)
Sammenskrivningsforslag
Artiklen Teak (materiale) er foreslået føjet ind i Teaktræ. (Siden marts 2017)  Diskutér forslaget
Teaktræets ved.

Teaktræ er tømmer fra arten Tectona grandis L.f.

Teaktræ er på grund af sine mange gode egenskaber kendt som kvalitetstømmer, og bliver blandt andet brugt til skibs- og møbelproduktion. På grund af sin smukke farve bruges det ofte til designprodukter og –møbler. Det vokser naturligt i det sydlige Asien og dyrkes desuden i plantager i det tropiske Afrika og Mellem- og Sydamerika. Det er ikke underlagt handelsrestriktioner.

Forekomst og vækst

Teaktræ er i dag naturaliseret overalt i det tropiske Asien. Det vokser naturligt i Burma, Indien, Sri Lanka, Thailand, Cambodia og Vietnam. Det er indført til Malaysia, Sumatra, Java og Philippinerne. Derudover er teak kultiveret i det tropiske Afrika, i Mellemamerika og i Brasilien.[1] Plantageteak har dog ikke helt de samme gode egenskaber som naturligt fremkommet teak. Teaktræ fra Burma, til tider kaldet Burma Teak, opfattes som det bedste, da forholdene her er helt ideelle.

I handlen kan man støde på en række træarter, som sælges under navnet ”teak”. Ligesom det er tilfældet med Mahogni, gøres det ofte ved at sætte et stednavn foran, som for eksempel med Brasiliansk Teak (Camaru) eller Rhodesian Teak. Det er dog kun Burma Teak der er tømmer fra Tectona grandis.[2]

Teak bliver op til 40 meter højt, og de karakteristiske store grene starter først højt på stammen ved 25 meter.

Egenskaber

Teaktømmer er populært pga. sine mange gode egenskaber og sin flotte, varme farve. Ved opskæring har træet en gullig til lys grågrøn farve, med ved påvirkning fra lys og luft får træet hurtigt sin karakteristiske rødbrune farve. Det er meget ensartet i farven. Udendørs bliver det efterhånden gråt. Veddet er ring- til halvporet, hvilket medfører at især radialsnit bliver let stribede.[3]

Teaktræ har en moderat densitet, høje styrkeegenskaber, lille svind og gode forarbejdningsegenskaber. Middeldensiteten er 630 kg/m3 med styrkeegenskaber, der svarer til egetræets. Opskæring og tørring af teak er generelt uden vanskelighed. Det er nemt at bearbejde, men vil hurtigt sløve værktøjet pga. sit høje indhold af Kisel.

På grund af sine naturlige olier er træet meget holdbart og kræver ikke meget behandling. Træet er desuden populært at anvende i konstruktioner fordi der ikke opstår rust og korrosion i mødet med jern, ligesom de naturlige olier forhindrer at træet giver sig eller sprækker.[4] Den harpikslignende olie giver træet en tydelig og længe vedvarende svagt krydret lugt.[5]

På grund af sit store indhold af kalciumfosfat og kiselsyre er træet meget modstandsdygtigt overfor vejr, vind, svamp og insektangreb som termitter og til dels boremuslinger. Teak er desuden syrefast og vanskeligt at afbrænde.[6]

Historie

Den første teakplantage blev etableret i Nilambur i Kerala delstaten i Sydindien i 1840. Her ligger der i dag et Teak Museum, oprettet under Kerala Forest Research Institute (KFRI) i 1995, der giver et indblik i alle aspekter af træsorten, fra historie og anvendelse til videnskabelig betydning.

Anvendelse

Teak kan anvendes til stort set alle træarbejder. Både udendørs konstruktioner, skibsbygning, kemikaliebeholdere, vinduer og døre mm.[1] Det er pga. sine mange gode egenskaber og flotte udseende ofte blevet anvendt til snedkerarbejder, møbelproduktion og i designprodukter. I midten af det 20. århundrede blev det meget moderne i dansk møbeldesign, hvor særligt Finn Juhl er kendt for sine mange møbler i teak.

Finn Juhl begyndte at anvende teak i løbet af 1950’erne, fordi det krævede mindre efterbehandling end mahogni og palisander, og derfor var mere egnet til industriel produktion. Men på grund af teaks store indhold af kisel slides fræseværktøjet hurtigt, og det var derfor en stor udfordring at finde metoder som egnede sig til store produktioner. Han samarbejdede med producenterne France & Søn, og sammen udviklede de en metode – inspireret af bearbejdningen af aluminium – som blev et afgørende gennembrud i industriel bearbejdning af teak. Finn Juhls Spadestol var det første møbel i verden, hvor teaktræ blev forarbejdet industrielt og i stort antal.[7]

En anden dansk designer, som er kendt for at bruge teaktræ er Kay Bojesen. Hans legetøjsfigurer i træ – hvor den måske mest kendte er aben – laves i teaktræ. [8]

Referencer

  1. ^ a b Bjarne Lund Madsen: Træarter. Træ69, Træinformation 2014, s. 156
  2. ^ Teak | The Wood Database - Lumber Identification (Hardwood)
  3. ^ Bjarne Lund Madsen: Træarter. Træ69, Træinformation 2014, s. 157
  4. ^ Teak Hardwoods: THE TEAK TREE IS A TROPICAL HARDWOOD, hentet 21. marts 2017
  5. ^ https://runeberg.org/salmonsen/2/ Projekt Runebergs digitale udgave af 2. udgaven
  6. ^ Bodil Busk Lauersen, Søren Matz, Christian Holmsted Olesen (red.): MESTERVÆRKER - 100 års dansk møbelsnedkeri. Udstilling på Kronborg, Helsingør, 13. oktober - 3. december 2000, s. 99 og Bjarne Lund Madsen: Træarter. Træ69, Træinformation 2014, s. 157
  7. ^ Mike Rømer, Finn Juhl & Onecollection, Ringkøbing og København 2013, s. 165-166
  8. ^ ”Skaberen af »Aben« kunne andet end at lave legetøj”, artikel i Berlinske Tidende 21. april 2016. [1]

Content Disclaimer

Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.

  1. The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
  2. There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
  3. It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
  4. Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
  5. Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.