Søgemaskine

En søgemaskine er en applikation til at hjælpe en bruger med at finde information. Det kan f.eks. være at finde filer med bestemte data (f.eks. ord), gemt i

Søgemaskine
Princip for en indeksbaseret søgemaskine.

En søgemaskine er en applikation til at hjælpe en bruger med at finde information. Det kan f.eks. være at finde filer med bestemte data (f.eks. ord), gemt i en computers hukommelse, for eksempel via World Wide Web (kaldes så en websøgemaskine). Ofte bruges søgemaskine fejlagtigt om linkkataloger eller Netguider.

Websøgemaskiner

Den suverænt mest brugte websøgemaskine pr. 2024 på verdensplan på tværs af platforme er Google med en markedsandel omkring 90%. Dernæst følger Bing, Yandex, Yahoo!, og Baidu med mellem 1 og 4%.[1] Alle siderne har indekseret flere milliarder sider, men der er stadig mange sider, de ikke kender.

Specielle søgemaskiner

Visse websøgemaskiner har specialiseret sig inden for visse områder. F.eks. FetishRobot, der søger pornosider og Momondo og Travelmarket), der søger rejsesider. Ønsker man en mere matematisk eller kemisk tilgang til ens søgeresultater kan man bruge Wolfram Alpha. Her kan du slå matematiske formler og kemiske sammensætninger op.

Udover traditionelle søgemaskiner er der en stor stigning[kilde mangler] i anvendelse af erhvervsrelaterede søgemaskiner, hvor man kan finde informationer om firmaer, produkter og serviceydelser. Her kan bl.a. nævnes Business.com, Kompass.com, Masterseek og BusinessGlobe.com samt ChatGPT Search.[2]

Det er også muligt at bruge søgemaskiner, der i højere grad beskytter privatlivets fred, dvs. de sporer dig ikke ligesom Google og mange andre søgemaskiner. Den hurtigst voksende søgemaskine i 2015 var derfor ikke Google eller Bing, men i stedet DuckDuckGo, som netop er en søgemaskine der ikke sporer dig. Pr. 2024 har denne søgemaskine dog kun omkring 0,7% markedsandel.[1]

Ecosia er et eksempel på en anden type formål, hvor firmaet bag har lovet at plante træer for hver søgning.[3]

Udover automatiske søgemaskiner findes der også menneskeredigerede websøgemaskiner/kataloger, så som Open Directory Project.

Historie

Opgørelse over markedsandele for de mest populære søgemaskiner i november 2013.

Der findes en række andre søgemaskiner, hvoraf visse tidligere var meget udbredte. Sådanne søgemaskiner er bl.a. AltaVista (som omkring år 2000 var den mest brugte)[4], Lycos, WebCrawler, HotBot, Excite, Infoseek, Inktomi, Picsearch, Yooci og AllTheWeb.

Se også

Referencer

  1. ^ a b "Search Engine Market Share Worldwide". Statcounter. Hentet 2025-01-02.]
  2. ^ introducing ChatGPT Search på OpenAI.com
  3. ^ "What is Ecosia? – The search engine that plants trees". Ecosia (engelsk). Arkiveret fra originalen 15. marts 2023. Hentet 29. juli 2023.
  4. ^ computerworld.dk Google lanceres i år 2000, AltaVista er dog stadig mest brugt. Hentet 2025-01-02
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Content Disclaimer

Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.

  1. The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
  2. There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
  3. It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
  4. Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
  5. Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.